Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 7 Bible Online

Markus 7 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 7

¹Farisæerne og nogle af de boglærde, som vare komne fra Jerusalem, samledes hos ham;

²og da de saae nogle af hans disciple spise brød med vanhellige, det er uvaskede, hænder, lastede de det; -

³Farisæerne nemlig og alle Jøder spise ikke uden at vaske hænderne med næven, idet de holde de gamles skik;

⁴og de spise intet fra torvet, naar det ikke er skyllet; og der er mange andre ting, som de har vedtaget at holde: Skylning af bæger, krus, kobberkar og borde. -

⁵Derpaa spurgte farisæerne og de boglærde ham: Hvorfor følge dine disciple ikke de gamles skik, men spise brød, uden at vaske hænderne?

⁶Han svarede og sagde til dem: Jesaja har træffende spaaet om eder, i hyklere, som skrevet er: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjærte er langt fra mig;

⁷men de dyrke mig forgjæves, idet de føre lærdomme, som ere menneskers bud;

⁸thi i forlade Guds bud og holde fast paa menneskers skik, skylning af krus og bægere, og i gjøre mange andre ting, der ligne dette;

⁹og han sagde til dem: Smukt sætte i Guds bud tilside, for at i kan holde eders skik!

¹⁰Thi Mose sagde: Ær din fader og moder! og: Den, som bander fader eller moder, skal visselig dø;

¹¹men i sige: Naar et menneske siger til fader og moder: Det, hvormed du kunde bleven hjulpet af mig, det er "korban", (det er "helliget Gud",)

¹²og i ikke tillade ham at gjøre noget for sin fader eller moder,

¹³saa gjøre i Guds Ord til intet ved eders skik, som i har paalagt. Og i gjøre mange ting, som ligne dette.

¹⁴Saa kaldte han alt folket til sig og sagde til dem: Hører mig alle og forstaaer!

¹⁵Der er intet udenfor mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham uren; men hvad der gaaer ud af ham, det er det, som gjør mennesket urent.

¹⁶Har nogen øren, at høre med, han høre! -

¹⁷Da han var gaaet ind i huset fra folket, spurgte hans disciple ham om denne lignelse;

¹⁸og han sagde til dem: Saa ere da ogsaa i uforstandige! begribe i ikke, at intet, som udenfra kommer ind i mennesket, kan gjøre ham uren;

¹⁹fordi det kommer ikke ind i hans hjærte men i bugen, og det gaaer bort ad den naturlige vej og renser al maden.

²⁰Men han sagde: Hvad der gaaer ud af mennesket, det gjør mennesket urent;

²¹thi indenfra, fra menneskenes hjærte, udgaa de onde tanker: Hor, skørlevnet, mord,

²²tyveri, gjerrighed, ondskab, svig, uterlighed, misundelse, bespottelse, hovmod, dumhed;

²³alle disse onde ting komme indenfra og gjøre mennesket urent.

²⁴Han stop op og gik derfra til grændserne af Tyros og Sidon, og da han gik ind i et hus, vilde han ikke, at nogen skulde vide det, men det kunde ikke blive skjult;

²⁵thi en kvinde, hvis datter havde en uren aand, havde hørt om ham, og hun kom og faldt ned for hans fødder.

²⁶Det var en græsk kone, en Syro-fønikerinde af slægt, go hun bad ham, at han vilde drive dæmnenn ud af hendes datter;

²⁷men Jesus sagde til hende: Lad først børnene blive mætte; thi det er ikke smukt, at tage børnenes brød og kaste det for smaahundene;

²⁸men hun svarede og sagde til ham: Jo Herre! thi ogsaa smaahundene under bordet æde af børnenes smuler;

²⁹og han sagde til hende: Gaa for det ords skyld! Dæmnen er faren ud af din datter!

³⁰og hun gik hjem og fandt, at dæmnen var faren ud, og at datteren laa paa sengen.

³¹Da han atter drog bort fra Tyros' og Sidons grændser, kom han til Galilæas sø, midt gjennem Dekapolis' grændser;

³²og de førte en døv, som havde et svært maal, til ham, og de bade ham, at han vilde lægge haanden paa ham.

³³Saa tog han ham afsides fra skaren, lagde sin finger i hans øren, spyttede og rørte ved hans tunge;

³⁴og han saae op til himlen, sukkede og sagde til ham: "Effata", det er "oplad dig!"

³⁵og strax aabnedes hans hørelse og hans tungebaand løstes, og han talede rent.

³⁶Han paalagde dem, at de ikke skulde sige det til nogen; men jo mere han paalagde dem det, desto mere prækede de derom;

³⁷og de forundrede sig overmaade og sagde: Han har gjort det godt altsammen! Han gjør, at døve høre og maalløse tale!