Read Lindberg Bibelen af 1866 Markus 9 Bible Online

Markus 9 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Markus 9

¹Sex dage derefter tog Jesus Peder og Jakob og Johannes med sig, og førte dem ene afsides op paa et bjerg, og han blev forvandlet for dem;

²og hans klæder bleve skinnende, meget hvide som sne, saa iingen blegmand paa jorden kunde gjøre dem saa hvide;

³og Elia tilligemed Mose viste sig for dem og de talede med Jesus.

⁴Og Peder tog Ordet og sagde til Jesus: Rabbi! det er godt, at vi blive her! og lad os indrette tre løvsale, een for dig, een for Mose og een for Elia;

⁵for han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare forfærdede.

⁶Og der blev en sky, som overskyggede dem, og en røst kom fra skyen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, hører ham!

⁷og da de strax skuede om sig, saae de slet ingen uden Jesus alene hos dem.

⁸Men da de steg ned af bjerget, bød han dem alvorlig, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde seet, før Menneskens Søn var opstanden fra døde,

⁹og dette Ord holdt de hos sig selv, og samtalede med hverandre om, hvad det er, at staa op fra døde;

¹⁰og de spurgte ham og sagde: Hvorfor sige de boglærde, at Elia maa komme først?

¹¹Men han svarede og sagde til dem: Elia kommer vel først og vil skikke alt tilrette; og hvorledes er der skrevet om Menneskens Søn, at han skal lige meget og foragtes?

¹²Men jeg siger eder, at Elia er kommen, og de handlede med ham, som de vilde, ligesom der er skrevet om ham.

¹³Da han kom til disciplene, saae han en stor skare om dem og boglærde i samtale med dem;

¹⁴og hele skaren forbavsedes strax, da de saae ham, og de løb til og hilsede paa ham;

¹⁵og han spurgte de boglærde: Hvad samtale i med hverandre om?

¹⁶Men en af folket tog ordet og sagde: Lærer, jeg har ført min søn, som har en maalløs aand til dig;

¹⁷og hvor han tager fat paa ham, slider han ham, og han fraader og skjærer tænder og visner hen; og jeg har sagt til dine disciple, at de skulde drive ham ud, men de kunde ikke.

¹⁸Men han svarede ham og sagde: O, vantro slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder? hvorlænge skal jeg taale eder? Fører ham til mig!

¹⁹De førte ham til ham; og da han saae ham, sled aanden ham strax, og han faldt paa jorden, væltede sig og fraadede;

²⁰og han spurgte hans fader: Hvorlænge er det siden, dette er kommet over ham; men han sagde: Fra barndommen af;

²¹og ofte kaster han ham endog i ild og i vand, for at ødelægge ham! Men, kan du noget, saa hjælp os, forbarm dig over os!

²²Men Jesus sagde til ham: Dersom du kan tro; alting er muligt for den, som troer!

²³og strax raabte drengens fader og sagde med taarer: Jeg tror Herre, hjælp min vantro!

²⁴Men da Jesus saae, at folket løb sammen, truede han den urene aand og sagde til ham: Du maalløse og døve aand, jeg byder dig: Far ud af ham, og du maa ikke tiere fare i ham!

²⁵Da skreg han og sled ham meget, og foer ud; og han blev som et lig, saa mange sagde: Han er død!

²⁶men Jesus tog hans haand og rejste ham op, og han stod. -

²⁷Da han var gaaet ind i huset, spurgte hans disciple ham i enrum: Hvorfor kunde vi ikke drive ham ud?

²⁸og han sagde til dem: Dette slags kan slet ikke fare ud, uden ved bøn og faste.

²⁹Da de gik ud derfra, drog de gjennem Galilæa, og han vilde ikke, at nogen skulde vide det;

³⁰thi han lærte sine disciple og sagde til dem: Menneskens Søn skal overgives i menneskers hænder, og de vil slaa ham ihjel, og, naar han er slagen ihjel, vil han opstaa tredje dag;

³¹men de forstod ikke det Ord, og de var bange for at spørge ham.

³²Han kom til Kapernaum; og da han var hjemme, spurgte han dem: Hvad samtalede i med hverandre om paa vejen?

³³men de tav; de havde nemlig talet med hverandre paa vejen om, hvem der var den største.

³⁴Saa satte han sig, kaldte de tolv og sagde til dem: Dersom nogen vil være den første, maa han blive den sidste af alle og alles tjener;

³⁵og han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, tog det i favn og sagde til dem:

³⁶Den som modtager eet af saadanne smaabørn paa mit navn, han modtager mig, og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men ham, som udsendte mig. -

³⁷Men Johannes tog ordet og sagde: Lærer, vi saae en uddrive dæmner ved dit navn, og han følger os ikke; og vi hindrede ham, fordi han ikke fulgte os.

³⁸Men Jesus sagde: I maa ikke hindre ham; thi der er ingen, som gjør en kraftig gjerning paa mit navn, som snart vil kunne tale ilde om mig;

³⁹thi den, som ikke er mod eder, er for eder;

⁴⁰thi den, som giver eder et bæger vand at drikke i mit navn, fordi i høre Kristus til, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin løn;

⁴¹men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, o ghan var kastet i havet;

⁴²og dersom din haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig som krøbling at gaa ind til livet, end at have to hænder og gaa til helvede i den uslukkelige ild,

⁴³hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

⁴⁴Og dersom din fod forarger dig, saa hug den af! det er bedre for dig at gaa halt ind til livet, end at have to fødder og kastes i helvede i den uslukkelige ild,

⁴⁵hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

⁴⁶Og dersom dit øje forarger dig, saa kast det fra dig, thi det er bedre for dig enøjet at gaa ind i Guds rige, end at have to øjne og kastes i det brændende helvede,

⁴⁷hvor deres orm ikke døer og ilden ikke slukkes.

⁴⁸Thi enhver skal saltes med ild, og hvert offer skal saltes med salt.

⁴⁹Saltet er godt, men naar saltet mister sin kraft, hvormed vil i salte det? Bevarer salt i eder selv og holder fred med hverandre.

⁵⁰- - -