Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 10 Bible Online

Lukas 10 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 10

¹Derpaa beskikkede Herren ogsaa 70 andre og sendte dem to og to forud for sig til hver stad og sted, hvor han vilde komme.

²Han sagde derfor til dem: Høsten er vel stor, men arbejderne faa: beder derfor høstens Herre, at han sender arbejdere til sin høst!

³Drager ud! se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulve;

⁴I maa ikke bære pung eller taske eller sko, og hilser ingen paa vejen.

⁵Men hvor i gaa ind i et hus, siger først: Fred over dette hus!

⁶og skulde der være et fredens barn, skal eders fred hvile paa ham; men hvis ikke, vil den vende tilbage til eder;

⁷men bliver i samme hus, spiser og drikker, hvad de har, thi arbejderen er sin løn værd; I maa ikke gaa fra hus til hus;

⁸og i hvad stad i komme ind i, ogde modtage eder, spiser da, hvad der sættes for eder;

⁹og helbreder de syge i den, og siger dem: Guds rige er kommet eder nær.

¹⁰Men hvad stad i komme ind i, og de ikke modtage eder, gaaer ud paa dens gader og siger:

¹¹vi ryste endog støvet, s om hænger ved os af eders stad, af os mod eder; men det skal i vide, at Guds rige var kommet eder nær!

¹²men jeg siger eder, at det vil være taaleligere paa hin dag for Sodoma end for denne stad.

¹³Ve dig Korazin, ve dig Betsajda! thi vare de kraftige gjerninger skete i Tyros og Sidon, som ere skete i eder, da havde de forlænge siden siddet i sørgedragt og aske, og omvendt sig;

¹⁴men det vil være taaleligere for Tyros og Sidon i dommen, end for eder;

¹⁵og du Kapernaum, som er ophøjet lige til himlen, du skal styrtes lige ned i dødens rige.

¹⁶Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter ham, som har udsendt mig.

¹⁷Men de 70 vendte tilbage med glæde og sagde: Herre! endog dæmnerne underkaste sig os i dit navn.

¹⁸Han sagde til dem: Jeg saae satan som et lyn fra himlen;

¹⁹se, jeg giver eder magt til at træde paa slanger go skorpioner, og over al fjendens kraft, og ingen skal skade eder;

²⁰dog glæder eder ikke herover, at aanderne underkaste sig eder, men glæder eder over, at eders navne ere skrevne i himlene.

²¹I samme stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig Fader, himlens og jordens Herre, at du har dulgt dette for de vise og forstandige og aabenbaret det for de spæde! ja Fader, thi saaledes var det behageligt for dig!

²²og idet han vendte sig til sine disciple, sagde han: Alle ting ere mig overgivne af min Fader, og ingen kjender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det;

²³og han vendte sig til disciplene i særdeleshed og sagde: Salige ere de øjne, som se, hvad i se;

²⁴thi jeg siger eder, at mange profeter og konger vilde seet, hvad i se, og har ikke seet det, og hørt, hvad i høre, og har ikke hørt det.

²⁵Og se, en lovkyndig stod op, fristede ham og sagde: Lærer! hvad skal jeg gjøre, for at jeg kan arve evigt liv?

²⁶Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i loven, hvorledes læser du?

²⁷Han svarede og sagde: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjærte, af hele din sjæl, af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.

²⁸Men han sagde til ham: Du svarer ret, gjør det! saa skal du leve.

²⁹Men da han vilde gjøre sig selv retfærdig, sagde han til Jesus: Hvem er da min næste?

³⁰Saa tog Jesus Ordet og sagde; Der var en mand, som drog fra Jerusalem ned til Jeriko, og han faldt mellem røvere; og de baade klædte ham af, og efter at have saaret ham gik de bort og lade ham ligge halvdød.

³¹Tilfældig drog en præst ned samme vej, og da han saae ham, gik han forbi;

³²ligeledes og en Levit, somkom til stedet, han kom og saae og gik forbi;

³³men en vejfarende Samaritan kom til ham, og da han saae ham, ynkedes han inderlig;

³⁴og han gik til ham, forbandt hans saar og gød olie og vin deri; saa løftede han ham paa sit eget dyr, førte ham til værtshuset og plejede ham;

³⁵og da han anden dagen drog bort, tog han to mark og gav værten og sagde til ham: Plej ham, og hvad du lægger mere ud, det vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.

³⁶Hvem af disse tre synes du nu var hans næste, som var falden blandt røvere?

³⁷Men han sagde; Han, som øvede barmhjærtighed mod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gaa du og gjøre ligesaa!

³⁸Det skete paa deres rejse, at han gik ind i en by, og en kvinde ved navn Marta optog ham i sit hus;

³⁹og hun havde en søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Jesu fødder, og hørte hans Ord;

⁴⁰men Marta havde travlt med megen opvartning; og hun traadte til og sagde: Herre! bryder du dig ikke om, at min søster lader mig alene varte op? siig dog til hende, at hun maa tage fat med mig.

⁴¹Men Jesus svarede og sagde til hende: Marta, Marta! du gjør dig bekymring og uro med mange ting;

⁴²men eet er fornødent: Maria har valgt den gode del, som ikke skal tages fra hende.