Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 12 Bible Online

Lukas 12 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 12

¹Da tusinder af folk vare forsamlede, saa de traadte hverandre, begyndte han at tale til sine disciple: Varer eder for farisæernes surdejg, som er hykleri;

²der er intet skjult, som jo skal aabenbares, og intet dulgt, som man jo skal faa et vide;

³derfor, hvad i sige i mørket, skal høres i lyset, og hvad i hvidske i kamrene, skal udraabes paa tagene.

⁴Men jeg siger eder, mine venner: Frygter ikke for dem, som slaa legemet ihjel og derefter ikke formaa noget mere.

⁵Men jeg vil vise eder, hvem i skal frygte; frygter ham, som, naar han har slaaet ihjel, har magt til at kaste i helvede. Ja, jeg siger eder, frygter ham! -

⁶Sælges ikke 5 spurve for 2 skilling, og ikke een af dem er glemt hos Gud;

⁷ja endog alle eders hovedhaar ere talte; frygter derfor ikke, i ere meget bedre end spurve.

⁸Men jeg siger eder: Hver som hekjender mig for menneskene, ham vil og Menneskens Søn bekjende for Guds engle;

⁹men hver, som fornægter mig ligeoverfor menneskene, ham vil jeg fornægte ligeoverfor Guds engle.

¹⁰Enhver, som siger et ord mod Menneskens Søn, ham kan det forlades; men den, som taler bespottelig mod den Helligaand, ham kan det ikke forlades. -

¹¹Men naar de føre eder for forsamlinger, øvrigheder og myndigheder, maa i ikke være bekymrede for, hvorledes eller hvormed i skulle forsvare eder, eller hvad i skulle sige;

¹²thi den Helligaand vil i samme stund lære eder, hvad i bør sige.

¹³Men en af folket sagde til ham: Lærer! siig til min broder, at han skifter arven med mig.

¹⁴Men han sagde til ham: Menneske! hvem har sat mig til dommer eller skifter over eder?

¹⁵Men han sagde til dem: Seer til og vogter eder for gjerrighed; thi ingens liv bestaaer i at have overflødigt gods.

¹⁶Men han lagde dem en lignelse og sagde: En rig mands mark bar godt,

¹⁷og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre, for jeg har ikke rum til at samle mine frugter?

¹⁸og han sagde: Det vil jeg gjøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle alt, hvad jeg avler, og alt mit gods:

¹⁹og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har meget godt liggende til mange aar, slaa dig til ro, spiis, drik, vær lystig!

²⁰Men Gud sagde til ham: Daare! i denne nat vil de kræve din sjæl af dig; hvem skal saa have, hvad du har beredt?

²¹Saadan er den, som samler sig skatte og ikke er rig til Gud.

²²Men han sagde til sine disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders sjæl, hvad i skulle spise, ikke heller for legemet, hvad i skulle klæde eder i!

²³Sjælen er mer end føden og legemet end klæderne.

²⁴Lægger mærke til ravnene, for de saae ikke, høste ikke heller; de har ikke kjelder, ej heller lade, og Gud føder dem; hvormeget bedre ere i end fuglene?

²⁵men hvem af eder kan, om han endog bekymrer sig derfor, lægge een alen til sin levetid?

²⁶Kan i altsaa ikke det mindste, hvorfor bekymrer i eder da for det øvrige?

²⁷Lægger mærke til lilierne, hvorledes de voxe, de arbejde ikke, spinde ikke heller; men jeg siger eder: Ikke engang Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.

²⁸Klæder da Gud saaledes græsset, som i dag staaer paa marken og i morgen kastes i ovnen, hvormeget mere da eder, i svagttroende!

²⁹Derfor maa i ikke spørge om, hvad i skal spise, eller hvad i skal drikke, og tragter ikke højt;

³⁰thi efter alt dette søge hedningerne i verden; men eders Fader veed, at i har dette behov;

³¹men søger Guds rige, saa skal alt dette gives eder til.

³²Frygt ikke du lille hjord, thi det er eders Fader behageligt at give eder riget.

³³Sælger, hvad i har, og giver almisse! gjører eder poser, som ikke blive gamle, skatte, som ikke forgaa, i himlene, hvor tyv ikke nærmer sig og møl ikke fordærver;

³⁴thi hvor eders skat er, der vil og eders hjærte være. -

³⁵Eders lænder være ombæltede og eders lamper brændende;

³⁶og værer som de mennesker, der vente deres Herre, naar han bryder op fra gildet, saa de strax kunne lukke op for ham, naar han kommer og banker;

³⁷salige ere de tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer; sandelig siger jeg eder: Han vil binde op om sig, sætte dem tilbords og gaa frem og tjene dem;

³⁸og om han kom i anden vagt, eller han kom i tredje vagt og fandt det saaledes, da ere disse tjenere salige,

³⁹men det vide i, at hvis husherren vidste, i hvad time tyven kom, da vilde han vel vaage og lod ham ikke bryde ind i sit hus.

⁴⁰Værer derfor og i beredte, thi Menneskens Søn kommer den time, i ikke mene.

⁴¹Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne lignelse til os eller til alle?

⁴²Men Herren sagde: Hvem er vel den tro og forstandige husholder, som Herren vil sætte over sit tyende, for at give dem deres mad i rette tid?

⁴³salig er den tjener, som hans Herre finder gjøre saaledes, naar han kommer!

⁴⁴jeg siger eder med sandhed, at han vil sætte ham over alt sit gods.

⁴⁵Men dersom samme tjener sagde i sit hjærte: Min Herre tøver med at komme, og han vilde begynde at banke drengene og pigerne, og spise og drikke og svire,

⁴⁶saa vil denne tjeners Herre komme en dag, han ikke tænker, og en time, han ikke veed, og han vil hugge ham sønder og give ham hans lod med de utro;

⁴⁷men den tjener, som kjender sin Herres villie og ikke holder sig beredt eller gjør efter hans villie, skal faa mange hug;

⁴⁸men den, som ikke kjender og gjør hvad der er hug værd, skal have faa hug; thi enhver, hvem meget er givet, af ham vil man kræve meget, og hvem meget er betroet, af ham vil man fordre mere.

⁴⁹Ild er jeg kommen at kaste paa jorden, og hvor vilde jeg, at den allerede fængte!

⁵⁰en daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbragt!

⁵¹Mene i, at jeg er kommen for at skjænke fred paa jorden? Nej, siger jeg eder, men tvedragt;

⁵²thi fra nu af skal fem i eet hus blive delte: Tre mod to, og to mod tre;

⁵³de vil deles: Fader mod søn, og søn mod fader; moder mod datter, og datter mod moder; Mandens moder mod sønnens hustru, og sønnens hustru mod mandens moder.

⁵⁴Men han sagde ogsaa til folket: Naar i se skyen gaa op af vester, sige i strax: Der kommer regn! og det skeer saaledes;

⁵⁵og naar søndenvinden blæser, sige i: Det bliver varme! og det skeer.

⁵⁶Hyklere! Paa himlens og jordens udseende forstaa i at skjønne; men hvorledes skjønne i ikke paa denne tid?

⁵⁷hvorfor dømme i ikke endog fra eder selv, hvad ret er?

⁵⁸Thi som du gaaer med din modstander til øvrigheden, gjør dig paa vejen flid for at blive ham kvit, at han ikke skal drage dig for dommeren, og dommeren overgive dig til fogeden, og fogeden kaste dig i fængsel;

⁵⁹jeg siger dig, du sakl slet ikke komme ud derfra, førend du betaler endog den sidste skilling!