Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 17 Bible Online

Lukas 17 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 17

¹Men han sagde til disciplene: Det er umuligt, at forargelser ikke skulle komme; men ve den, ved hvem de komme;

²det var ham bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet, end at han skulde forarge en af disse smaa. -

³Vogter eder selv! Men hvis din broder synder mod dig, straf ham; men omvender han sig, da tilgiv ham!

⁴og om han syndede 7 gange om dagen mod dig, og 7 gange om dagen vendte om og sagde: Det angrer mig, saa skal du tilgive ham! -

⁵Apostlene sagde til Herren: Forøg os troen!

⁶Men Herren sagde: Havde i tro som et sennepskorn, kunde i sige til dette morbærtræ: Ryk dig op, plant dig i havet! og det vilde lyde eder.

⁷Men hvem af eder, der har en tjener, som pløjer eller vogter, siger strax til ham, naar han kommer fra marken: Gaa hen og lig tilbords?

⁸men mon han ikke siger til ham: Lav det til, jeg skal spise til middag, kilter dig saa op, og opvart mig, mens jeg spiser og drikker, og derpaa maa du spise og drikke!

⁹takker han vel den tjener, fordi han gjorde, hvad der var ham befalet? Jeg mener det ikke.

¹⁰Saaledes skal og i, naar i har gjort alt, hvad der er eder befalet, sige: Vi ere unyttige tjenere, for vi har gjort, hvad vi burde gjøre.

¹¹Det skete, da han rejste til Jerusalem, at han drog midt igjennem Samaria og Galilæa;

¹²og da han kom til en by, mødte 10 spedalske mænd ham, og de stode langt borte,

¹³opløftede røsten og sagde: Jesus, Fører, forbarm dig over os!

¹⁴og da han saae dem, sagde han til dem: Gaaer bort, og fremstiller eder for præsterne! og det skete, at de bleve rensede, idet de gik bort.

¹⁵Men een af dem vendte tilbage, da han saae, at han var helbredet, og priste Gud med høj røst;

¹⁶og han faldt paa sit ansigt for hans fødder og takkede ham; og det var en samaritaner.

¹⁷Saa tog Jesus Ordet og sagde: Bleve ikke de ti rensede, hvor ere da de ni?

¹⁸fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud æren, uden denne fremmede?

¹⁹og han sagde til ham: Staa op, gaa bort! din tro har frelst dig.

²⁰Da han blev spurgt af farisæerne: Naar kommer Guds rige? svarede han dem og sagde: Guds rige kommer ikke, saa man kan vise paa det;

²¹de skulle ikke heller sige: Se her! eller: Se der! thi se, Guds rige er inden i eder.

²²Men han sagde til disciplene: Dage ville komme, da i skulle begjære at se een af Menneskens Søns dage, og i skulle ikke se den;

²³og de ville sige til eder: Se her, se der! gaaer ikke hen, og følger ikke!

²⁴thi som lynet, der lyner fra den ene side af himlen, glimter til den anden side af himlen, saaledes skal Menneskens Søn være paa sin dag;

²⁵men han maa først lide meget og blive forskudt af denne slægt;

²⁶og som det skete i Noas dage, saaledes vil det blive i Menneskens Søns dage;

²⁷de spiste, drak, tog til ægte, giftedes bort indtil den dag, Noa gik ind i arken og floden kom og ødelagde alle;

²⁸paa lignende maade som det og skete i Lots dage: de spiste, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede;

²⁹men den dag, Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl af himmelen og ødelagde alle;

³⁰paa samme maade vil det være den dag, Menneskens Søn aabenbares;

³¹paa denne dag skal den, som er paa taget og hvis tøj, er i huset, ikke stige ned for at tage det; og den, som er paa marken, skal paa lignende maade ikke vende om til det, som er bag ham;

³²husker paa Lots hustru.

³³Den, som søger at frelse sin sjæl, skal tabe den, og den, som taber den, skal holde den i live.

³⁴Jeg siger eder: I samme nat skal der være to i een seng, den ene vil blive modtagen, den anden lades tilbage;

³⁵to kvinder skulle male sammen, og den ene vil blive modtagen, og den anden lades tilbage;

³⁶To skulle være paa marken, den ene vil blive modtagen og den anden lades tilbage.

³⁷Og de tog ordet og sagde til ham: Hvor Herre? Men han sagde til dem: Hvor kroppen er, der flokkes og ørnene.