Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 19 Bible Online

Lukas 19 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 19

¹Saa drog han ind og gik gjennem Jeriko;

²og se, der var en mand ved navn Zakkæos; han var overtolder, og selv var han en rig mand;

³og han sagde søgte at faa Jesus at se, hvem han var, men han kunde ikke for folk, da han var lille af væxt;

⁴saa løb han forud, kravlede op i et figenmorbærtræ, for at han kunde se ham; for han maatte komme den vej.

⁵Som Jesus kom til dette sted, saae han op og fik øje paa ham og sagde til ham: Zakkæos skynd dig ned, thi jeg maa idag blive i dit hus.

⁶Saa skyndte han sig ned og modtog ham med glæde;

⁷og da alle saae det, mukkede de og sagde: Han tager ind at blive hos en syndig mand.

⁸Men Zakkæos stod op og sagde til Herren: Se, Herre, halvdelen af mit gods giver jeg de fattige, og dersom jeg har sveget nogen noget fra, giver jeg det 4 gange igjen.

⁹Men Jesus sagde til ham: Idag er frelse vederfaret dette hus, fordi ogsaa han er en Abrahams søn;

¹⁰thi Menneskens Søn er kommen for at søge og frelse det fortabte.

¹¹Da de hørte dette, blev han ved og sagde en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige strax maatte aabenbares.

¹²Han sagde nemlig: En adelsmand drog til et fjernt land for at overtage sig riget og komme tilbage;

¹³men han kaldte sine 10 tjenere, og gav dem 10 hundrede mark og sagde til dem: Handler med dem, indtil jeg kommer!

¹⁴Men hans borgere hadede ham, og sendte et sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være konge over os.

¹⁵Det skete, da han kom tilbage efter at have modtaget riget, at han sagde, man skulde kalde ham disse tjenere, som han havde givet pengene, for at han kunde faa at vide, hvad hver af dem havde vundet.

¹⁶Saa traadte den første frem og sagde: Herre, dine 100 mark har indbragt 1000 mark;

¹⁷og han sagde: Vel, du gode tjener, fordi du var tro i det smaa, skal du have magt over 10 stæder.

¹⁸Saa kom den anden og sagde: Herre, dine 100 mark har gjort 500 mark.

¹⁹Saa sagde han til denne: Ogsaa du skal være over 5 stæder.

²⁰Og der kom en anden og sagde: Herre, se, her er dine 100 mark, som jeg har haft liggende i et tørklæde;

²¹jeg var nemlig bange for dig, for du er en stræng mand; du tager, hvad du ikke har nedlagt, og høster, hvad du ikke har saaet.

²²Men han sagde til ham: Jeg dømmer dig efter din egen mund, du slette tjener; du vidste, at jeg er en stræng mand, som tager, hvad jeg ikke nedlagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;

²³hvorfor gav du da ikke mine penge til vexelererne, saa naar jeg kom, jeg kunde kræve dem med rente?

²⁴og han sagde til de omstaaende: Tager de 100 mark fra ham og giver dem til ham, som har de 10 hundrede mark.

²⁵De sagde til ham: Herre, han har 10 hundrede mark!

²⁶Jeg siger eder nemlig, at hver, som har, ham skal gives, men fra den, som ikke har, fra ham skal endog tages, hvad han har.

²⁷Men hine mine fjender, som ikke vilde, jeg skulde være konge over dem, fører dem hid og hugger dem ned for mine øjne.

²⁸Og som han sagde det, gik han foran og drog til Jerusalem.

²⁹Som han nærmede sig Betfage og Betania til det saakaldte Oliebjerg, skete det, at han sendte to af sine disciple

³⁰og sagde: Gaaer til denne landsby heroverfor, naar i komme ind i den, ville i træffe et bundet føl, som intet menneske nogensinde har redet paa, løser det og fører det herhen!

³¹og spørger nogen eder: Hvorfor løse i det? da skal i sige saaledes til ham: Fordi Herren har brug for det.

³²Saa gik de udsendte bort og fandt det, ligesom han havde sagt dem;

³³saa, da de løste føllet, sagde dets herrer til dem: Hvad, løse i føllet!

³⁴Men de sagde: Herren har brug for det.

³⁵Saa førte de det til Jesus, de kastede deres klæder over føllet og satte Jesus op.

³⁶Men da han drog frem, bredte de deres klæder under ham paa vejen.

³⁷Men da han nu nærmede sig skænten af Oliebjerget, begyndte hele mængden af hans disciple gladelig at lovprise Gud med høj røst for alt det storværk, de havde seet,

³⁸og sagde: Velsignet han, der kommer som konge i Herrens navn! Fred i himlen og ære i det højeste!

³⁹Saa sagde nogle af farisæerne i flokken til ham: Lærer! tru ad dine disciple!

⁴⁰Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at hvis disse tav, maatte stenene raabe -

⁴¹Og som han nærmede sig og saae staden, græd han over den og sagde:

⁴²Vidste du dog, ja selv paa denne din dag, hvad der er til din fred! men nu er det skjult for dine øjne!

⁴³Thi dage ville komme over dig, og dine fjender ville kaste vold op om dig, indeslutte dig og trænge dig allevegne;

⁴⁴og de ville knuse dig og dine børn i dig og ikke levne sten paa sten i dig til gjengjæld for, at du ikke kjendte din besøgelses tid.

⁴⁵Da han saa gik ind i templet, begyndte han at drive dem ud, som der solgte og kjøbte,

⁴⁶og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit hus er et bedehus; men i har gjort det til en røverhule.

⁴⁷Saa lærte han daglig i templet; men ypperstepræsterne og de boglærde søgte at ombringe ham, saa og de fornemste af folket;

⁴⁸men de kunde ikke finde ud af, hvad de skulde gjøre, thi hele folket hængte paa, for at høre ham.