Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 2 Bible Online

Lukas 2 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 2

¹I de samme dage udgik der en befaling fra kejser August, at hele riget skulde skrives til skat;

²denne første udskrivning skete, da Kyrenios var landshøvding i Syrien;

³og alle rejste for at lade sig skrive, hver til sin stad.

⁴Saa drog ogsaa Josef op fra Galilæa, fra staden Nazaret, til Judæa til Davids stad, som kaldes Bethlehem, (han var nemlig af Davids hus og slægt,)

⁵for at lade sig skrive tilligemed Maria hans trolovede hustru, som var frugtsommelig.

⁶Men det skete, medens de vare der, at hendes dage vare omme, at hun skulde føde;

⁷og hun fødte sin førstefødte søn, og hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var rum for dem i herberget. -

⁸Der var hyrder i samme egn, som laa ude paa marken og holdt vagt over deres hjord;

⁹og se, Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed omstraalede dem, og de bleve meget bange.

¹⁰Men engelen sagde til dem: Frygter ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket,

¹¹at eder er idag en Frelser født, som er den Herre Kristus, i Davids stad;

¹²og dette er eder tegnet: I ville finde et svøbt barn liggende i en krybbe.

¹³Strax var der med engelen en mængde af himlens hærskare, som lovsang Gud og sagde:

¹⁴Ære være Gud i det højeste og fred paa jorden! i mennesker en velbehagelighed!

¹⁵Som englene fore fra dem til himmelen, sagde disse mennesker, hyrderne til hverandre: Lad os dog gaa til Bethlehem og se, hvad der er skeet, som Gud har kundgjort os;

¹⁶og de kom skyndelig og fandt baade Maria og Josef og barnet, somlaa i krybben;

¹⁷men da de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette barn,

¹⁸og alle, som hørte det, forundrede sig over, hvad der var talet til dem af hyrderne.

¹⁹Maria gjemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjærte;

²⁰men hyrderne vendte tilbage, priste og lovsang Gud for alt, hvad de havde hørt og seet, ligesom der var talet til dem. -

²¹Da 8 dage var omme, saa han skulde omskjæres, blev hans navn kaldet Jesus, som det var nævnt af engelen, før han undfangedes i moders liv.

²²Da hendes renselsesdage vare omme efter Moses lov, bragte de ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

²³som skrevet er i Herrens lov, at alt mandkjøn, som aabner moders liv, skal kaldes Herren helligt,

²⁴og for at bringe offeret efter hvad der er sagt i Herrens lov: Et par turtelduer eller to dueunger.

²⁵Og se, der var en mand i Jerusalem, hvis navn var Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig; han ventede Israels trøst, og den Helligaand var over ham;

²⁶og det var ham varslet af den Helligaand, at han ikke skulde se døden, før han saae Herrens salvede.

²⁷Han kom i Aanden til templet, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gjøre for ham efter lovlig skik,

²⁸tog han ham paa sine arme, lovpriste Gud og sagde:

²⁹Herre, nu lader du din tjener fare i fred efter dit Ord!

³⁰thi mine øjne har seet din Frelse,

³¹som du beredte for alle folks aasyn,

³²et lys til aabenbarelse for hedningerne og forherligelse for dit folk Israel!

³³Josef og hans moder vare forundrede over, hvad der blev sagt om ham;

³⁴men Simeon velsignede dem og sagde til hans moder Maria: se, denne er sag mange til fald og oprejsning i Israel, og til et tegn, som imodsiges, -

³⁵ogsaa din egen sjæl skal et sværd gjennemtrænge! - for at tankerne skulle aabenbares af mange hjærter.

³⁶Der var ogsaa en profetinde, Anna Fanuels datter af Asers stamme; hun var højt bedaget og havde levet 7 aar med sin mand efter sin jomfrustand;

³⁷nu var hun enke ved 84 aar, og hun ved ikke fra templet, da hun tjente Gud nat og dag ved fasten og beden.

³⁸Hun traadte samme stund til og lovpriste Herren i lige maade og talede om ham til alle, som ventede forløsning i Jerusalem. -

³⁹Da de havde fuldkommet alt efter Herrens lov, droge de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.

⁴⁰Barnet voxede, han blev stærk i Aanden, fuld af visdom, og Guds naade var over ham.

⁴¹Hans forældre droge hvert aar til Jerusalem paa paaskefesten.

⁴²Da han var 12 aar gammel, og de som sædvanlig om festen droge til Jerusalem,

⁴³saa, da de havde tilendebragt dagene og droge tilbage, blev barnet Jesus over i Jerusalem, og Josef og hans moder vidste det ikke;

⁴⁴men da de mente, at han var i rejseselskabet, kom de en dags vej, og de søgte efter h am mellem slægt og venner;

⁴⁵men da de ikke fandt ham, droge de tilbage til Jerusalem for at søge efter ham;

⁴⁶og det skete, at de tre dage efter fandt ham siddende i templet midt imellem lærerne, idet han baade hørte paa dem og spurgte dem;

⁴⁷men alle, som hørte paa ham, studsede over hans forstand og svar.

⁴⁸Da de saae ham, forundrede de sig, og hans moder sagde til ham: Barn! hvorfor gjorde du saaledes mod os? Se din fader og jeg søgte efter dig med smerte.

⁴⁹Han sagde til dem: Hvorfor søgte i efter mig? vidste i ikke, at jeg bør være i min Faders gjerning?

⁵⁰men de forstod ikke selv det Ord, han talede til dem.

⁵¹Saa drog han med dem og kom til Nazaret og var dem underdanig. Men hans moder gjemte alle disse Ord i sit hjærte.

⁵²Og Jesu voxede i visdom og alder og naade hos Gud og menneske.