Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 23 Bible Online

Lukas 23 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 23

¹Saa stod deres hele hob op og førte ham for Pilatus;

²og de begyndte at anklage ham og sige: Vi har fundet, at denne forvender folket og forbyder at give kejseren skat, da han siger, at han selv er kong Kristus.

³Men Pilatus spurgte ham og sagde: Er du Jødernes konge? men han svarede ham og sagde: Du traf det!

⁴Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: Jeg finder ingen skyld hos dette menneske;

⁵men de holdt haardt paa og sagde: Han oprører folket, da han lærte gjennem hele Judæa og begyndte fra Galilæa lige hertil. -

⁶Men da Pilatus hørte "Galilæa", spurgte han, om dette menneske var en Galilæer?

⁷og han fik at vide, at han var under Herodes' magt, sendte han ham til Herodes; han var nemlig selv i Jerusalem i samme dage.

⁸Men da Herodes saae Jesus, blev han glad; thi han havde længe siden gjerne villet se ham, for han havde hørt meget om ham, og han ventede, at han skulde faa et tegn at se af ham.

⁹Han gjorde ham mange spørgsmaal, men han svarede ham intet;

¹⁰men ypperstepræsterne og de boglærde stode og anklagede ham paa kraft.

¹¹Saa forhaanede Herodes med sine krigsfolk ham, han spottede ham, kastede et hvidt klædebon om ham, og sendte ham tilbage til Pilatus.

¹²Men samme dag blev Pilatus og Herodes venner med hverandre, thi før havde de været i fjendskab sammen.

¹³Saa sammankaldte Pilatus ypperstepræsterne, de øverste og folket

¹⁴og sagde til dem: I har bragt mig dette menneske som den, der forvender folket, og se, jeg har forhørt ham i eders nærværelse, og jeg finder ingen skyld hos dette menneske i, hvad i anklage ham for;

¹⁵Herodes heller ikke, thi jeg sendte eder til ham, og se, han er slet ikke behandlet som dødsskyldig;

¹⁶jeg vil altsaa revse ham og lade ham løs. -

¹⁷Men han var forbunden til at løslade dem en ved højtiden;

¹⁸men hele flokken skreg og sagde: Bort med denne og giv os Barabbas løs!

¹⁹Han var kastet i fængsel for et opløb, der var skeet i staden, og et mord.

²⁰Pilatus talede derfor igjen til dem, da han ønskede at lade Jesus løs;

²¹men de stemte op og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!

²²Men han sagde tredje gang til dem: Hvad ondt har han da gjort? Jeg finder ingen dødsskyld hos ham; jeg vil altsaa revse ham og lade ham løs;

²³men de stod paa med høje raab og forlangte, at han skulde korsfæstes, og deres og ypperstepræsternes raab fik overhaand.

²⁴Saa dømte Pilatus, at det skulde blive efter deres paastand;

²⁵men han løslod ham, som de begjærede, der var kastet i fængsel for et opløb og mord, men Jesus gav han dem i vold.

²⁶Da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra marken, og lagde korset paa ham til at bære efter Jesus.

²⁷Men der fulgte ham en stor mængde folk og kvinder, som klagede og begræd ham.

²⁸Saa vendte Jesus sig om til dem og sagde: I Jerusalems døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og eders børn;

²⁹thi se, dage kommer, paa hvilke man vil sige: Salige er de ufrugtbare, de liv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die;

³⁰da vil man begynde at sige til bjergene: Falder over os! og til højene: Skjuler os!

³¹Thi gjør man dette ved det grønne træ, hvad vil der da ske med det tørre? -

³²Men der førtes to andre ud, misdædere nemlig, til at henrettes tilligemed ham.

³³Da de vare komne til det sted, som kaldes Hjerneskal, saa korsfæstede de ham og misdæderne der, den ene til højre og den anden til venstre.

³⁴Men Jesus sagde: Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre! Saa delte de hans klæder og kastede lod. -

³⁵Folket stod og saae til, men de og de fornemme tillige med dem spottede og sagde: Han har frelst andre, lad ham frelse sig selv, om han ellers er Kristus, Guds udvalgte!

³⁶Men ogsaa stridsknægtene spottede ham, traadte til og bød ham eddike,

³⁷og de sagde: Er du Jødekongen, saa frels dig selv!

³⁸Men der var sat en overskrift over ham, skrevet paa hellenisk, romersk og hebraisk: Denne er Jødernes konge.

³⁹Men en af misdæderne, som vare ophængte, spottede ham og sagde: Er du Kristus, saa frels dig selv og os!

⁴⁰Men den anden tog ordet, revsede ham og sagde: Frygter du ikke heller Gud, da du er under samme dom,

⁴¹og vi vel med rette, thi vi faa gjengjæld for det, vi har gjort, men han har intet uskikkeligt gjort;

⁴²og hansagde til Jesus: Herre tænk paa mig, naar du kommer i dit rige!

⁴³Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig: Idag skal du være med mig i paradis!

⁴⁴Men det var ved sjette time, saa blev der et mørke over hele landet indtil niende time;

⁴⁵Solen blev formørket, og forhænget i templet revnede midt ad;

⁴⁶og Jesus raabte med høj røst og sagde: Fader, i dine hænder befaler jeg min aand! og da han sagde dette, udaandede han.

⁴⁷Men da øversten saae, hvad der skete, gav han Gud æren og sagde: Dette menneske var i sandhed retfærdigt!

⁴⁸og alle de folk, som vare komne sammen til dette syn, slog sig for deres bryst, da de saae, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁹Men alle hans kyndinger stode langt borte og de kvinder, som havde fuldt ham fra Galilæa, og saae dette. -

⁵⁰OG se en mand ved navn Josef, en raadsherre, en god og retfærdig mand,

⁵¹der ikke havde samtykket i deres raad og daad, fra Arimatæa, en jødisk stad, og som og selv ventede Guds rige,

⁵²han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme.

⁵³Saa tog han det ned, svøbte det i fint linned og lagde det i en klippegrav, hvor endnu ingen var lagt;

⁵⁴og det var beredelsesdagen, og hviledagen stundede til.

⁵⁵Men kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte med og saae graven og hvorledes hans legeme blev lagt;

⁵⁶men faa vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og salver, og hviledagen over holdt de sig stille efter loven.