Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 24 Bible Online

Lukas 24 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 24

¹Men den første dag i ugen, ved den dybe morgenrøde, kom de til graven og bare de vellugtende urter, de havde beredt, og der var nogle med dem;

²men de fandt stenen væltet fra graven,

³og de gik ind og fandt ikke Herrens, Jesu legeme.

⁴Saa skete det, da de vare tvivlraadige derom, se, to mænd stod for dem i skinnende klædebon;

⁵men da de bleve bange og vendte ansigtet mod jorden, sagde de til dem: Hvorfor søge i den levende hos de døde?

⁶Han er ikke her, men han er opstanden! Husker paa, hvorledes han talede til eder, da han endnu var i Galilæa,

⁷og sagde: Menneskens Søn maa overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og tredje dag opstaa.

⁸Saa kom de hans Ord ihu;

⁹og de vendte tilbage fra graven og meldte de elleve og alle de øvrige alt dette.

¹⁰Men det var Magdalene Maria og Johanna, og Maria Jakobs og de øvrige med dem, som sagde dette til apostlene;

¹¹og deres tale forekom dem som løs snak, og de troede ikke.

¹²Men Peder stod op, løb til graven, og da han kigede derind, saae han ligklæderne ligge alene, og han gik hjem og forundrede sig over, hvad der var skeet.

¹³Og se, to af dem vare samme dag paa vej til en by, som laa 60 sten fra Jerusalem og hed Emaus;

¹⁴og de talede med hverandre om alt det, som var hændet;

¹⁵og det skete, da de talede og spurgte hinanden, at Jesus nærmede sig og vandrede med dem;

¹⁶men deres øjne holdtes til, saa de kjendte ham ikke.

¹⁷Men han sagde til dem: Hvad er det for ord, i gaa og handle med hinanden om og ere bedrøvede?

¹⁸Den ene af dem, som hed Kleopas, svarede og sagde til ham: Er du ene fremmed i Jerusalem og veed ikke, hvad der er skeet der i disse dage?

¹⁹Han sagde til dem: Hvilket? Men de sagde til ham: Det med Jesus af Nazaret, s om var en profet-mand, mægtig i gjerning og Ord for Gud og alt folket;

²⁰hvorledes vore ypperstepræster og øvrighed overgav ham til dødsdøm og korsfæstede ham.

²¹Men vi haabede, at det var ham, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det i dag paa tredje dag, siden det skete;

²²men saa har ogsaa nogle kvindfolk af vore forfærdet os, for de var tidlig i morges ved graven,

²³og da de ikke fandt hans legeme, kom de og sagde, at de havde seet et syn af engle, som sagde, at han lever!

²⁴og nogle af vore gik til graven, og fandt det just saaledes, som kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

²⁵Saa sagde han selv til dem: I daarer og senhjærtede til at tro alt, hvad profeterne have sagt!

²⁶maatte Kristus ikke lide dette og indgaa til sin herlighed?

²⁷og han begyndte fra Mose og alle profeter og udlagde dem, hvad der var om ham i alle skrifterne.

²⁸De nærmede sig da byen, de gik til, og han lod til at ville gaa videre;

²⁹og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod aften og dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem;

³⁰og det skete, da han laa tilbords med dem, at han tog brødet, velsignede, brød det og gav dem;

³¹men deres øjne aabnedes, saa de kjendte ham, men selv blev han usynlig for dem;

³²og de sagde til hinanden: Brændte vort hjærte i os, som han talede med os paa vejen og udlagde os skrifterne?

³³Og de stode op samme time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de elleve samlede og dem, som vare med dem,

³⁴som sagde: Herren er virkelig opstanden og seet af Simon;

³⁵og de fortalte, hvad der var skeet paa vejen, og hvorledes han blev kjendt af dem ved brødets brydelse.

³⁶Medens de endnu talede derom, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred med eder!

³⁷Men de bleve forfærdede og forskrækkede og mente at se en aand.

³⁸Saa sagde han til dem: Hvorfor ere i bestyrtede, og hvorfor opstaa de tanker i eders hjærter!

³⁹Seer mine hænder og mine fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer, thi en aand har ikke kjød og ben, som i se jeg har;

⁴⁰og som han sagde det, viste han dem hænder og fødder;

⁴¹men da de endnu af glæde vare vantro og forundrede, sagde han til dem: Har i her noget at spise?

⁴²Saa gav de ham noget af en stegt fisk og af en honningkage;

⁴³og han tog det, spiste det for deres øjne,

⁴⁴og sagde til dem: Det er det Ord jeg talede til eder, da jeg endnu var hos eder, at alt, hvad der er skrevet om mig i Moses lov, profeterne og psalmerne, maa opfyldes.

⁴⁵Saa oplod han deres forstand til at forstaa skrifterne,

⁴⁶og sagde til dem: Saaledes er der skrevet, og saaledes maatte Kristus lide og opstaa tredje dag fra døde;

⁴⁷og omvendelse og syndsforladelse prædikes paa hans navn for alle folk, begyndende fra Jerusalem.

⁴⁸Men i ere vidner til dette;

⁴⁹og se, jeg sender min Faders forjættelse over eder! Men i skulle blive i Jerusalems stad, indtil i iføres kraft fra det høje.

⁵⁰Men han førte dem ud til Betania, opløftede sine hænder og velsignede dem;

⁵¹og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og optoges til himlen;

⁵²og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde;

⁵³og de vare altid i templet, lovsang og velsignede Gud. Amen.