Read Lindberg Bibelen af 1866 Lukas 5 Bible Online

Lukas 5 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Lukas 5

¹Da folkeskaren trængte ind paa ham for at høre Guds Ord, stod han ved Genezarets sø,

²og han saae to baade ligge ved søen, som fiskerne vare gaaede fra for at skylle garnene.

³Han gik i den ene baad, som var Simons, og bad ham lægge lidt fra land; saa satte han sig ned og lærte skarerne fra skibet.

⁴Som han hørte op med at tale, sagde han til Simon: Læg ud paa dybet og kaster eders garn ud til en dræt!

⁵Simon svarede og sagde til ham: Fører, vi har arbejdet hele natten og fik intet, men paa dit Ord vil jeg kaste garnet ud;

⁶og da de gjorde det, laasede de en stor stime fisk, men deres garn gik i stykker,

⁷og de vinkede ad deres medbrødre i den anden baad, at de skulde komme og hjælpe dem. Saa kom de og fyldte begge baade, saa de vare ved at synke;

⁸men da Simon Peder saae det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig mand, Herre!

⁹thi en rædsel havde grebet ham og alle, som vare med ham, over den fiskedræt, de havde fanget,

¹⁰ligesom og Zebedæus' sønner Jakob og Johannes, thi de vare lodtagere med Simon. Saa sagde Jesus til Simon: Frygt ikke! fra nu af skal du blive menneskefisker!

¹¹Saa trak de baadene paa land, forlode alt og fulgte ham.

¹²Det skete, da han var i en af stæderne, se, da var der en mand, fuld af spedalskhed, og da han saae Jesus, faldt han paa sit ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.

¹³Saa udrakte han haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! og strax gik spedalskheden af ham;

¹⁴og han bød ham ikke at sige det til nogen; men: Gaa bort, fremstil dig for præsten og offer for din renselse, som Mose har befalet, dem til vidnesbyrd!

¹⁵Men ordet kom mere ud om ham, og der kom mange skarer sammen for at høre og læges af ham for deres svagheder;

¹⁶men han drog sig tilbage til ørkenerne og bad.

¹⁷Som han en af dagene lærte, sad der farisæer og lovkyndige, som vare komne fra alle byer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens kraft var til at læge dem;

¹⁸og se, nogle mænd bar paa en seng et menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe ham ind og lægge ham for ham;

¹⁹men da de ikke kunde finde ud af, hvorledes de skulde bringe ham ind for folkeskaren, steg de op paa taget og lod ham ned med sengen mellen tagstenene i midten ligefor Jesus;

²⁰og da han saae deres tro, sagde han til ham: Menneske! dine synder ere dig forladne!

²¹Saa begyndte de boglærde og farisæerne at tænke og sige: Hvem er han, som taler bespottelser? hvem kan forlade synder uden Gud alene?

²²Men da Jesus kjendte deres tanker, tog han Ordet og sagde til dem: Hvad tænke I i eders hjærter?

²³hvad er lettest: at sige: Dine synder ere dig forladne, eller at sige: Staa op og gaa?

²⁴Men, for at i skal vide, at Menneskens Søn har magt paa jorden til at forlade synder, sagde han til den værkbrudne: Jeg siger dig: Staa op, tag din seng og gaa hjem!

²⁵og strax stod han op for deres øjne, byltrede op, hvad han laa paa, og gik hjem, lovprisende Gud;

²⁶og en stor forfærdelse greb dem alle, og de lovpriste Gud, og fulde af frygt sagde de: Idag har vi seet utrolige ting.

²⁷Derpaa gik han ud og saae en tolder ved navn Levi siddende ved toldboden, og han sagde til ham: Følge mig!

²⁸og han forlod alt, stod op og fulgte ham;

²⁹og Levi gjorde et stort æresmaaltid for ham i sit hus, og der var en stor flok toldere og andre som laa tilbords med ham.

³⁰Saa mukkede deres boglærde og farisæer paa hans disciple og sagde: Hvorfor spise og drikke i med toldere og syndere?

³¹Jesus tog Ordet og sagde til dem: De sunde trænge ikke til lægen, men de, som har det ilde;

³²jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.

³³Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannes' disciple jævnlig og holde bønner, og farisæerne ligesaa, men dine spise og drikke?

³⁴Men han sagde til dem: Kan i faa bryllupsfolkene til at faste, saalænge brudgommen er hos dem?

³⁵Dage komme, og naar brudgommen tages fra dem, da vil de faste i samme dage.

³⁶Men han sagde dem og en lignelse: Ingen sætter en klud af nyt klæde paa en gammel kjole, ellers river det nye ud, og det af det nye passer ikke til det gamle;

³⁷heller ikke kommer nogen ung vin i gamle læderflasker, ellers sønderriver den unge vin læder flaskerne, selv bliver den spildt og flaskerne ødelagte;

³⁸men man skal komme ung vin i nye læderflasker, saa bevares de begge;

³⁹og ingen, som drikker den gamle, vil strax have ung vin, thi han siger: Den gamle er den bedste.