Read Lindberg Bibelen af 1866 Johannes 10 Bible Online

Johannes 10 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Johannes 10

¹Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som ikke kommer ad døren ind i faarestien, men gaaer anderledes over, han er en tyv og røver;

²men den, som kommer ind ad døren, er faarenes hyrde;

³for ham lukker dørvogteren op, og faarene høre hans røst, og han kalder sine egne faar ved navn og fører dem ud;

⁴og naar han har ledet sine egne faar ud, gaaer han foran dem, og faarene følge ham, for de kjende hans røst;

⁵men en fremmed følge de ikke, men fly for ham, for de kjende ikke de fremmedes røst.

⁶Denne lignelse sagde Jesus dem, men de forstode ikke, hvad det var, han talede til dem.

⁷Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er døren til faarene.

⁸Alle saamange, som kom, er tyve og røvere, men faarene hørte dem ikke.

⁹Jeg er døren; gaaer nogen ind ved mig, vil han blive frelst; han skal baade gaa ind og ud og finde føre.

¹⁰Tyven kommer ikke uden for at stjæle, myrde og ødelægge; Jeg er kommen for at de skulle have liv, og have det rigt.

¹¹Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for faarene;

¹²men lejesvenden og han, som ikke er hyrde, hvis egne faarene ikke ere, han seer ulven komme, forlader faarene og flygter; ulven røver dem og spreder faarene.

¹³Men lejesvenden flyer, for han er lejesvend og bryder sig ikke om faarene.

¹⁴Jeg er den gode hyrde; jeg kjender mine og kjendes af mine.

¹⁵Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen, og jeg sætter mit liv til for faarene.

¹⁶Men jeg har andre faar, som ikke ere af denne sti; dem maa jeg ogsaa føre hid, og de vil høre min røst, og der vil blive een hjord, een hyrde.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igjen;

¹⁸ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igjen; denne fuldmagt harjeg faaet af min Fader.

¹⁹Derfor blev der atter splid mellem Jøderne over disse Ord;

²⁰men mange af dem sagde: han har en dæmen og er gal, hvorfor høre i ham?

²¹Andre sagde: Det er ikke Ord af en besat; kan en dæmen aabne blindes øjne?

²²Indvielsens højtid indtraf i Jerusalem, og det var vinter,

²³og Jesus gik omkring i templet i Salomons buegang.

²⁴Saa omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvor længe holder du vor sjæl i spænding? siig os frit, om du er Kristus.

²⁵Jesus svarede dem: Jeg har sagt eder det, og i tro ikke. De gjerninger, jeg gjør i min Faders navn, de vidne om mig;

²⁶men i tro ikke, thi i ere ikke af mine faar, som jeg sagde eder;

²⁷mine faar høre min røst; jeg kjender dem, og de følge mig,

²⁸og jeg giver dem evigt liv; de skulle i evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem af min haand.

²⁹Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive af min Faders haand;

³⁰Jeg og Faderen, vi ere eet.

³¹Derfor tage Jøderne atter til sten for at stene ham.

³²Jesus svarede dem: Jeg viste eder mange gode gjerninger fra min Fader; for hvilken af disse gjerninger stene i mig?

³³Jøderne svarede ham og sagde: Vi stene dig ikke for en god gjerning, men for Gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

³⁴Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders lov: jeg har sagt: I ere guder;

³⁵naar han kalder dem guder, til hvem Guds Ord kom - og skriften kan ikke rokkes -

³⁶sige i da til ham, som Faderen helligede og sendte til verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁷gjør jeg ikke min Faders gjerninger, saa troer mig ikke;

³⁸men gjør jeg dem, troer i da end ikke mig, saa troer gjerningerne, for at i kan forstaa og tro, at Faderen er i mig, og jeg i ham.

³⁹Derfor søgte de igjen at gribe ham; og han slap dem af hænder

⁴⁰og drog atter hinsides Jordan, til det sted, hvor Johannes først døbte, og blev der;

⁴¹og der kom mange til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet tegn, menalt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt;

⁴²og der troede mange paa ham.