Read Lindberg Bibelen af 1866 Johannes 12 Bible Online

Johannes 12 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Johannes 12

¹Jesus kom da 6 dage før paaske til Betania, hvor Lazarus var, som havde været død, og som han havde opvakt fra døde;

²derfor beredte de ham et maaltid, og Maria vartede op, men Lazarus var en af dem, som laa tilbords med ham.

³Maria tog derfor et pund ægte, meget kostbar nardus-salve, salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit haar; men huset blev fuldt af salvens duft.

⁴Derfor sagde en af hans disciple, Judas Simons søn Iskariot, som blev hans forræder:

⁵hvorfor blev den salve ikke solgt for 300 mark og givet til fattige?

⁶Men det sagde han, ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde kassen, og bar, hvad der blev lagt deri.

⁷Derfor sagde Jesus: Lad hende være! hun har gjemt dette til min begravelses dag;

⁸thi fattige har i altid hos eder; men mig har i ikke altid.

⁹Da mange folk af Jøderne fik at vide, at han var der, saa kom de ikke alene for Jesu skyld, men ogsaa for at faa Lazarus at se, som han havde opvakt fra døde;

¹⁰men ypperstepræsterne holdt raad om, ogsaa at slaa Lazarus ihjel;

¹¹for mange af Jøderne gik for hans skyld hen og troede paa Jesus.

¹²Næste dag, da den store skare, som var kommen til højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

¹³toge de palmegrene, gik ham imøde og raabte: Hosanna! velsignet ham, som kommer i Herrens navn, Israel konge!

¹⁴Men Jesus fandt et lille æsel og satte sig paa det, som skrevet er:

¹⁵Frygt ikke, Zions datter! se, din konge kommer, ridende paa et æsels føl.

¹⁶Men det forstod hans disciple ikke først; men da Jesus var forherliget, huskede de paa, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

¹⁷Den skare altsaa, som var med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og opvakte ham fra døde, aflagde vidnesbyrd;

¹⁸og derfor gik folket ham imøde, fordi de hørte, at han havde gjort dette tegn.

¹⁹Farisæerne sagde derfor til hverandre: I se, at i kommer ingen veje; se, al verden gaaer efter ham!

²⁰Men der var nogle hellener blandt dem, som var dragne op for at tilbede paa højtiden,

²¹de gik da til Filip fra Betsajda i Galilæa, bad ham og sagde: herre, vi ønske at se Jesus!

²²Filip kommer og siger til Andreas det, og Andreas og Filip siger det igjen til Jesus.

²³Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at menneskens Søn skal forherliges.

²⁴Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og døer, bliver det ene, men hvis det døer, bærer det meget frugt.

²⁵Den, som elsker sin sjæl, vil tabe den, og den, som hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.

²⁶Hvis nogen tjener mig, maa han følge mig, og hvor jeg er, der maa og min tjener være; og naar nogen tjener mig, vil Faderen ære ham.

²⁷Nu er min sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader! frels mig fra denne time; dog, derfor er jeg kommen til denne time.

²⁸Fader! herliggjør dit navn! Da kom der en røst fra himmelen: Baade har jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det!

²⁹Da sagde folket, som stod og hørte det: Det tordnede; andre sagde: En engel talede til ham.

³⁰Saa tog Jesus Ordet og sagde: Denne røst kom ikke for min, men for eders skyld.

³¹Nu gaaer der dom over verden, nu vil denne verdens fyrste blive kastet udenfor;

³²og naar jeg bliver ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

³³Men dette sagde han for at give tilkjende, hvad død han skulde dø.

³⁴Folket svarede ham: Vi har hørt af loven, at Kristus bliver til evig tid, og hvorledes siger du: Menneskens Søn maa ophøjes? Hvem er denne Menneskens Søn?

³⁵Jesus sagde derfor til dem: Endnu en liden stund er lyset hos eder: Vandrer! mens i har lyset, at mørke ikke skal overfalde eder; og den, som vandrer i mørket veed ikke, hvor han gaaer hen;

³⁶troer paa lyset, medens i har lyset, for at i kan blive lysets børn. Dette talede Jesus, han gik bort og unddrog sig fra dem.

³⁷Men skjøndt han havde gjort saadanne tegn for deres øjne, troede de ikke paa ham,

³⁸at profeten Jesajas Ord, som han sagde, maatte blive opfyldt: Herre, hvem har troet hvad vi har hørt, og for hvem er Herrens arm aabenbaret?

³⁹Derfor kunde de ikke tro, for Jesaja siger igjen:

⁴⁰Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjærte, saa de se ikke med øjnene og forstaa ikke med hjærtet og omvende sig, og jeg kunde læge dem.

⁴¹Det saae Jesaja, da han saae hans herlighed og talede om ham. -

⁴²Dog alligevel troede ogsaa mange af øvrigheden paa ham; men de bekjendte ham ikke for farisæernes skyld, for at de ikke skulde blive satte i band;

⁴³thi de holdt mere af menneskers ære end af ære for Gud. -

⁴⁴Men Jesus raabte og sagde: Den, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig;

⁴⁵og den, som seer mig, seer ham, som sendte mig.

⁴⁶Jeg "lys" er kommen til verden; for at hver, som troer paa mig, ikke skal blive i mørket;

⁴⁷og naar nogen hører mine Ord og troer ikke, dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden.

⁴⁸Den, som foragter mig og ikke tager mod mine Ord, har den, som dømmer ham, Ordet, som jeg har talet, det skal dømme ham paa den yderste dag,

⁴⁹for jeg har ikke talet af mig selv, men Faderen, som sendte mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale,

⁵⁰og jeg veed, at hans befaling er evigt liv; derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.