Read Lindberg Bibelen af 1866 Johannes 6 Bible Online

Johannes 6 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Johannes 6

¹Derefter foer Jesus over Galilæas, Tiberias, sø,

²og en stor skare fulgte ham, fodi de saae hans tegn, han gjorde paa de syge.

³Jesus gik op paa et bjerg og satte sig der med sine disciple;

⁴men det var nær paaske, Jødernes højtid.

⁵Da Jesus altsaa opløftede sine øjne og saae, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: Hvorfra skal vi kjøbe brød, at disse kunne spise.

⁶Men det sagde han for at prøve ham, for selv vidste ham nok, hvad han vilde gjøre.

⁷Filip svarede ham: Brød for 200 mark er ikke nok til dem, saa hver af dem kunde faa en smule.

⁸En af hans disciple, Andreas, Simon Peders broder, siger til ham:

⁹Her er en lille dreng, som har 5 bygbrød og 2 smaafisk, men hvad er det til saa mange?

¹⁰Men Jesus sagde: Faaer folket til at sidde ned; der var meget græs paa det sted; Mændene satte sig saa ned henved 5000 i tal.

¹¹Saa tog Jesus brødene, han takkede og gav dem til disciplene, men disciplene til dem, som havde lagt sig ned; paa lige maade ogsaa af smaafiskene, saameget de vilde.

¹²Men da de vare mætte, sagde han til sine disciple: Samler de levnede stykker, at intet spildes.

¹³De samlede altsaa sammen og fyldte 12 kurve med levninger af de 5 bygbrød, som vare blevne tilovers fra dem, som havde spist.

¹⁴Da nu folk saae det tegn, Jesus havde gjort, sagde de: Han er i sandhed profeten, som kommer til verden.

¹⁵Da Jesus derfor vidste, at de vilde komme og rive ham hen, for at gjøre ham til konge, gik han selv atter enlig op paa bjerget.

¹⁶Da det var blevet silde, gik hans disciple ned ved søen,

¹⁷og de gik i fartøjet og kom over søen til Kapernaum; og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem;

¹⁸men søen rejste sig, da der blæste en svar vind.

¹⁹Da de havde roet en 25 eller 30 kabellængder, saae de Jesus vandre paa søen og komme fartøjet nærmere, og de bleve forfærdede,

²⁰men han sagde til dem: Det er mig, forfærdes ikke!

²¹de vilde altsaa tage ham ind i baaden, og strax var baaden ved landet, de foer til.

²²Næste dag, da folkeskaren, som havde staaet hinsides søen, saae, at der ikke var nogen anden baad der uden den ene, hans disciple vare gaaede i, og at Jesus ikke var gaaet i baaden med sine disciple, men at hans disciple alene vare afgaaede;

²³men der kom nogle baade fra Tiberias nær ved det sted, hvor de havde spist brødet, da Herren havde gjort taksigelse;

²⁴da folket nu saae, at Jesus var der ikke, ikke heller hans disciple, gik de i fartøjerne, og kom til Kapernaum for at søge Jesus;

²⁵og de traf ham paa den anden side søen og sagde til ham: Rabbi, naar er du kommen her?

²⁶Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I følge mig, ikke fordi i saae tegn, men fordi i spiste af brødrene og bleve mætte;

²⁷arbejder ikke for den forgjængelige mad, men for den mad, som bliver til evigt liv, som menneskens Søn vil give eder, thi ham har Gud, Faderen, beseglet.

²⁸De sagde derfor til ham: Hvad skal vi gjøre, for at vi kan arbejde Guds gjerninger?

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: Det er Guds gjerning, at i skulle tro paa ham, han udsendte.

³⁰De sagde derfor til ham: Hvad gjør du da for et tegn, forat vi kunne se og tro dig? Hvad er din gjerning?

³¹Vore fædre spiste manna i ørken, som skrevet er: Han gav dem himmelbrød at spise.

³²Jesus sagde derfor til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Mose gav eder ikke himmelbrød; men min Fader giver eder det sande himmelbrød;

³³thi Guds brød er han, som stiger ned fra himlen og giver verden liv.

³⁴De sagde derfor til ham: Herre, giv os altid dette brød!

³⁵Men Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød! den, som kommer til mig, skal ikke hungre, og den, som troer paa mig, skal ingensinde tørste;

³⁶men jeg har sagt eder, at i endog har seet mig og tro dog ikke;

³⁷alt, hvad min Fader giver mig, vil komme til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg ikke kaste udenfor;

³⁸thi jeg er stegen ned fra himlen, ikke for at gjøre min villie, men hans villie, som sendte mig;

³⁹men det er Faderens villie, som sendte mig, at alt, hvad han har givet mig, skal jeg intet miste af, men oprejse det paa den yderste dag;

⁴⁰men det er hans villie, som sendte mig, at hver, som skuer Sønnen og troer paa ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag. -

⁴¹Derfor mukkede Jøderne om ham, for han sagde: Jeg er brødet, som nedsteg fra himlen;

⁴²og de sagde: Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kjende? hvorledes siger han da: Jeg er stegen ned fra himlen?

⁴³Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Mukker ikke med hverandre!

⁴⁴ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

⁴⁵der er skrevet i profeterne: Og alle skulle blive Guds-lærde; hver altsaa, som hører og lærer af Faderen, kommer til mig;

⁴⁶ikke at nogen har seet Faderen uden han, som er fra Gud; han har seet Faderen;

⁴⁷sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, har evigt liv.

⁴⁸Jeg er livets brød;

⁴⁹eders fædre spiste manna i ørken og døde;

⁵⁰det er det brød, som stiger ned fra himlen, at den, som spiser af det, ikke skal dø.

⁵¹Jeg er det levende brød, som steg ned fra himlen; naar nogen spiser af dette brød, skal han leve til evig tid; men det brød, som jeg vil give, er mit kjød, som jeg vil give for verdens liv.

⁵²Saa kom Jøderne op at trættes med hverandre, og de sagde: Hvorledes kan han give os sit kjød at spise?

⁵³Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis i ikke spise menneskens Søns kjød og drikke hans blod, har i ikke liv i eder;

⁵⁴den, som æder mit kjød og drikker mit blod, har evigt liv; og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

⁵⁵thi mit kjød er i sandhed mad, og mit blod er i sandhed drikke;

⁵⁶den, som æder mit kjød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham;

⁵⁷ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, skal ogsaa den, som æder mig, leve ved mig;

⁵⁸det er brødet, som stiger ned fra himlen; ikke som eders fædre spiste manna og døde; den, som æder dette mit brød, skal leve til evig tid. -

⁵⁹Dette sagde han i skolen, da han lærte i Kapernaum;

⁶⁰da altsaa mange af hans disciple hørte det, sagde de: Det er en haard tale, hvem kan høre ham?

⁶¹Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple mukkede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?

⁶²om i da saae menneskens Søn fare op, hvor han var før?

⁶³Det er Aanden, som gjør levende, kjødet ganer intet; de Ord, jeg taler til eder, ere Aand, og de ere liv;

⁶⁴men der er nogle af eder, som ikke tro. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham;

⁶⁵og han sagde: Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. -

⁶⁶Fra den tid traadte mange af hans disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁷Jesus sagde derfor til de tolv: Vil ogsaa i gaa bort?

⁶⁸Simon Peder svarede ham derfor: Herre, hvem skulle vi gaa hen til? du har det evige livs Ord!

⁶⁹og vi har troet og kjendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn!

⁷⁰Jesus svarede dem: Har jeg ikke udvalgt eder tolv og een af eder er en djævel;

⁷¹men han talede om Judas Simons søn, Iskariot; han blev nemlig hans forræder, skjøndt han var en af de tolv.