Read Lindberg Bibelen af 1866 Johannes 7 Bible Online

Johannes 7 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Johannes 7

¹Jesus vandrede derpaa om i Galilæa, thi han vilde ikke vandre i Judæa, for Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

²Men Jødernes højtid, løvsalsfesten var nær.

³Derfor sagde hans brødre til ham: Drag herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine disciple kan se de gjerninger, du gjør;

⁴thi ingen gjør noget i løn, naar han selv søger at være i ry; naar du gjør saadant, saa viis dig for verden;

⁵hans brødre troede nemlig ikke heller paa ham.

⁶Jesus siger derfor til dem: Min tid er endnu ikke kommen; eders tid er stedse forhaanden.

⁷Verden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens gjerninger ere onde.

⁸Drager i op til denne højtid, jeg drager endnu ikke op til denne højtid, for min tid er endnu ikke fuldkommen.

⁹Det sagde han til dem og blev i Galilæa.

¹⁰Men hans brødre vare dragne op, da drog han og selv op til højtiden, ikke aabenbar, men som i løn.

¹¹Jøderne søgte ham altsaa paa højtiden og sagde: Hvor er han henne?

¹²og der var megen mumlen om ham i folkeskaren; somme sagde: Han er en god mand; andre sagde: Nej, han forfører folket!

¹³dog talede ingen frit om ham af frygt for Jøderne. -

¹⁴Men da det allerde var midt under højtiden, gik Jesus op i templet og lærte;

¹⁵og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes forstaaer han skrifterne, da han ikke er lærd.

¹⁶Jesus svarede dem derfor og sagde: Min lærdom er ikke min, men hans, som sendte mig;

¹⁷vil nogen gjøre hans villie, skal han kjende, om lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁸Den, som taler af sig selv, søger sin egen ære, men den, somsøger hans ære, der sendte ham, han er sanddry, og der er ikke svig i ham.

¹⁹Har Mose ikke givet eder loven, og ingen af eder holder loven. Hvorfor søge i at slaa mig ihjel?

²⁰Skaren svarede og sagde: Du har en dæmen; hvem søger at slaa dig ihjel?

²¹Jesus svarede og sagde til dem: Een gjerning har jeg gjort, og i forundrede eder alle derover.

²²Mose gav eder omskjærelsen, dog er den ikke fra Mose, men fra fædrene, og i omskjære et menneske paa hviledagen.

²³Naar et menneske faaer omskjærelsen paa hviledagen, for at Mose lov ikke skal brydes, ere i da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt menneske rask paa hviledagen?

²⁴Dømmer ikke efter skinnet, men dømmer en retfærdig dom! -

²⁵Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, de søge at slaa ihjel?

²⁶og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon øvrigheden ikke virkelig skulde vide, at han er Kristus?

²⁷Dog denne veed vi jo, hvorfra han er; men naar Kristus kommer, veed ingen hvorfra han er.

²⁸Derfor raabte Jesus i templet, lærte og sagde: Baade kjende i mig og vide, hvorfra jeg er, og af mig selv er jeg ikke kommen; men han er sanddru, som sendte mig, og ham kjende i ikke.

²⁹Jeg kjender ham, thi jeg er fra ham, og han udsendte mig.

³⁰Derfor søgte de at gribe ham; men ingen lagde haand paa ham, for hans time var endnu ikke kommen.

³¹Men mange af folket troede paa ham og sagde: Mon Kristus vil gjøre flere tegn, naar han kommer, end han har gjort.

³²Farisæerne hørte, at folket mumlede saadant om ham, og farisæerne og ypperstepræsterne sendte betjente for at anholde ham.

³³Jesus sagde derfor: Endnu en lille stund er jeg hos eder, og jeg gaaer bort til ham, som sendte mig.

³⁴I ville søge og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan i ikke komme.

³⁵Jøderne sagde derfor ved sig selv: Hvor vil han rejse hen, at vi ikke skulde finde ham? mon han vil rejse til dem, som ere spredte blandt hellenerne, og lære hellenerne?

³⁶Hvad er det for et Ord, han siger: I ville søge og ikke finde mig, og: Hvor jeg er, kan i ikke komme? -

³⁷Men paa den sidste store højtidsdag stod Jesus frem, raabte og sagde: Om nogen tørster, kommer han til mig og drikke!

³⁸og af dens liv, som troer paa mig, skal, som skriften siger, strømme flyde med levende vand.

³⁹Men dette sagde han om Aanden, som de skulde modtage, der tro paa ham; thi den Helligaand var ikke endnu, for Jesus var endnu ikke forherliget.

⁴⁰Derfor sagde mange af flokken, som hørte det Ord: Han er sikkerlig profeten.

⁴¹Andre sagde: Han er Kristus; andre sagde: Mon Kristus da kommer fra Galilæa;

⁴²siger ikke skriften, at Kristus kommer af Davids sæd og fra Betlehem, den by, hvorfra David var?

⁴³Der blev derfor splid i skaren om ham.

⁴⁴Men nogle af dem vilde anholde ham, dog lagde ingen haand paa ham.

⁴⁵Betjentene kom derfor til ypperstepræsterne og farisæerne, og disse sagde til dem: Hvorfor bringe i ham ikke?

⁴⁶Men betjentene svarede: Aldrig har et menneske talet saaledes som denne mand!

⁴⁷Derfor svarede farisæerne dem: Er i ogsaa blevne forførte?

⁴⁸troer vel nogen af øvrigheden eller farisæerne paa ham?

⁴⁹men denen flok, som ikke kjender loven, er forbandet.

⁵⁰Nikodemos, som om natten var kommen til ham og var en af dem, sagde til dem:

⁵¹Mon vor lov dømmer et menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

⁵²Saa svarede de og sagde til ham: Er du ogsaa fra Galilæa; undersøg og se, at der er ingen profet opstanden fra Galilæa!

⁵³Saa gik hver hjem.