Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 11 Bible Online

Apostelenes gerninger 11 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 11

¹Men apostlene og brødrene, som vare i Judæa, hørte at ogsaa hedningerne havde modtaget Guds Ord;

²og da Peder var dragen op til Jerusalem, tvistede de af omskjærelsen med ham

³og sagde: Du er gaaet ind til uomskaarne mænd og har spist med dem!

⁴Men Peder begyndte og forklarede dem det i sammenhæng, idet han sagde:

⁵Jeg var i staden Joppe og bad; og jeg saae i henrykkelse et syn, noget, der steg ned som en stor linned-dug, der nedlodes fra himlen ved de 4 hjørner, og det kom til mig;

⁶jeg saae stivt paa det, betragtede det og saae jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle,

⁷og jeg hørte en røst, som sagde til mig: Staa op Peder, slagt og spis!

⁸men jeg sagde: Ingenlunde Herre! thi der kom aldrig noget vanhelligt eller urent i min mund.

⁹Men røsten svarede mig anden gang fra himlen: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.

¹⁰Men dette skete tre gange, og det blev altsammen igjen trukket op til himlen.

¹¹Og se, i det samme stode tre mænd for huset, hvor jeg var, og de vare udsendte til mig fra Kæsarea;

¹²men Aanden sagde til mig, at jeg skulde drage med dem og ikke være tvivlraadig; men ogsaa disse 6 brødre droge med mig, og vi gik ind i mandens hus;

¹³og han underrettede os om, hvorledes han havde seet engelen staaende i hans hus og sige til ham: Send mænd til Joppe og hent Simon med tilnavn Peder;

¹⁴og han vil tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit hus vil blive frelst.

¹⁵Men da jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem, ligesom paa os i begyndelsen.

¹⁶Da kom jeg Herrens Ord ihu, da han sagde: Johannes døbte vel med vand, men i sakl døbes i den Helligaand;

¹⁷har Gud da givet dem lige gave med os, da de troede paa Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

¹⁸Men da de hørte det, bleve de rolige, lovpriste Gud og sagde: Saa har da Gud ogsaa givet hedningerne omvendelse til liv.

¹⁹De, som nu vare adspredte siden den trængsel, som kom formedelst Stefan, vandrede frem lige til Føniken, Kypern og Antiokien, men de talede ikke Ordet til nogen uden til Jøderne alene;

²⁰men der var blandt dem nogle mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokien, de talede til hellenisterne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus;

²¹og Herrens haand var med dem til at helbrede dem; og et stort antal troede og vendte sig til Herren.

²²Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øren, og de udsendte Barnabas for at han skulde drage lige til Antiokien.

²³Da han kom der og saae Guds naade, glædede han sig, og han opmuntrede alle til med hjærtets forsæt at blive ved Herren.

²⁴Han var nemlig en god mand, fuld af den Helligaand og tro, og der blev meget folk ført til Herren. -

²⁵Men Barnabas drog ud til Tarsos for at opsøge Saul, og da han traf ham, førte han ham til Antiokien;

²⁶og de blev et helt aar samlede i menigheden og lærte meget folk, og disciplene blev først i Antiokien kaldte kristne.

²⁷I samme dage kom der profeter fra Jerusalem ned til Antiokien;

²⁸og en af dem ved navn Agabos stod frem og varslede ved Aanden, at der vilde komme en stor hunger over hele verden, og den indtraf ogsaa under kejser Klaudios.

²⁹Men hver af disciplene bestemte efter sin evne at sende noget til hjælp for brødrene, som boede i Judæa;

³⁰hvilket de og gjorde, og sendte det til de ældste ved Barnabas' og Sauls haand.