Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 12 Bible Online

Apostelenes gerninger 12 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 12

¹Ved samme tid lagde kong Herodes haand paa at mishandle nogle af menigheden;

²han lod Jakob, Johannes' broder, henrette med sværd;

³og da han saae, at det behagde Jøderne, føjede han til, at han lod ogsaa Peder gribe - men det var de usyrede brøds dage. -

⁴Da han havde grebet ham, satte han ham i fængsel, og overgav ham at bevogtes af 4 vagthold, hvert paa 4 soldater, da han efter paasken vilde føre ham frem for folket.

⁵Saa blev da Peder bevogtet i fængslet; men af menigheden skete der ivrig bøn til Gud for ham.

⁶Men da Herodes vilde føre ham frem, sov Peder denne nat mellem 2 soldater, og han var bunden med 2 lænker; og vagterne for døren vogtede fængslet.

⁷Og se, Herrens engel stod hos ham, og et lys skinnede i kammeret; men han slog Peder paa siden, vækkede ham og sagde: Staa hastig op! og lænkerne faldt af hans hænder.

⁸Og engelen sagde til ham: Bind op om dig og tag dine sko paa! men han gjorde saaledes, og han sagde til ham: Kast din kappe om dig og følg mig!

⁹og han gik ud og fulgte ham; og han vidste ikke, om det, som skete ved engelen, var virkeligt, men han mente, at han havde et syn.

¹⁰Men de gik gjennem første og anden vagt og kom til jernporten, som fører til staden, og den aabnede sig af sig selv for dem; saa gik de ud og kom en gade frem, og strax skiltes engelen fra ham. -

¹¹Da Peder kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i sandhed, at Herren har udsendt sin engel og udfriet mig fra Herodes' haand og det Jødiske folks hele forventning.

¹²Da han befindede sig, kom han for Marias hus, hun, som var moder til Johannes med tilnavn Markos, hvor mange brødre vare forsamlede og bade.

¹³Peder bankede da paa forstuedøren, og der kom en pige ved navn Rode for at høre, hvem det var;

¹⁴og da hun kjendte Peders røst, lukkede hun af glæde ikke døren op, men løb ind og meldte, at Peder stod udenfor døren.

¹⁵Men de sagde til hende: Du er gal! men hun forsikrede, at det forholdt sig saaledes. Men de sagde: Det er hans engel.

¹⁶Men Peder blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham, og bleve højlig forfærdede.

¹⁷Da vinkede han ad dem med haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet. Men han sagde: Melder Jakob og brødrene dette! og han gik ud og drog til et andet sted.

¹⁸Men da det blev dag, var der ikke ringe forvirring blandt soldaterne, hvor Peder nemlig var bleven af.

¹⁹Da Herodes søgte ham, men ikke fandt ham, forhørte han vagterne og befalede, at de skulde afstraffes, og han drog ud fra Judæa til Kæsaræa, og der opholdt han sig.

²⁰Herodes var opbragt paa Tyrierne og Sidonierne, men de kom endrægtig til ham og vandt kongens kammerherre Blastos, og begjærde fred, fordi deres land fik tilførsel fra kongens.

²¹Men paa en bestemt dag iførte Herodes sig sin kongelige dragt, satte sig paa dommersædet og holdt en tale til dem.

²²Men folket raabte: Det er Guds og ikke et menneskes røst!

²³men strax slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev fortæret af orme og opgav aanden.

²⁴Guds Ord havde fremgang og udbredtes.

²⁵Men Barnabas og Saul kom tilbage fra Jerusalem til Antiokien, efterat have udført deres ærinde, og de havde taget Johannes med tilnavn Markos med sig.