Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 14 Bible Online

Apostelenes gerninger 14 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 14

¹I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes skole og talede saaledes, at en stor mængde baade Jøder og Hellener, trode;

²men de vantro Jøder ophidsede hedningernes stad og satte ondt i dem mod brødrene.

³De bleve da en god tid der og talede frit, dristende paa Herren, som bevidnede sit naadens Ord og lod tegn og undergjerninger ske ved deres hænder.

⁴Men mængden i staden blev splidagtig, og nogle vare med Jøderne, andre med apostlene. -

⁵Som der nu blev en storm baade af hedninger og Jøder med deres øverster til at forhaane og stene dem,

⁶og de fik det at vide, flygtede de til stæderne i Lykaonien, Lystra og Derbe og det omliggende land,

⁷og der forkyndte de evangeliet.

⁸Der var en mand i Lystra, som maatte sidde ned, for han havde ingen magt i fødderne, men var halt fra moders liv af og havde aldrig gaaet.

⁹Han hørte Paulos tale, og da han saae stivt paa ham og saae, han havde tro til at frelses,

¹⁰sagde han med høj røst: Jeg siger dig i Herrens, Jesu Kristi, navn, staa ret op paa dine fødder! og han sprang op og gik omkring;

¹¹men da mængden saae, hvad Paulos havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lykaonisk: guderne har taget menneskelig skikkelse og ere stegne ned til os;

¹²og de kaldte Barnabas Zeus og Paulos Hermes, fordi det var ham som første Ordet.

¹³Men præsten for Zeus, som var udenfor deres stad, bragte tyre og krandse for indgangen og vilde ofre til dem tilligemed mængden.

¹⁴Men da apostlene Barnabas og Paulos hørte det, sønderreve de deres klæder, sprang ind mellem folket, raabte

¹⁵og sagde: I mænd, hvorfor gjør i dette? vi ere ogsaa mennesker af lige vilkaar med eder og forkynder eder det glade budskab, at i skulle vende om fra disse forfængelige guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem;

¹⁶han, som i de forbigangne tider har ladet alle hedninger vandre deres egne veje;

¹⁷skjøndt han ikke har ladet sig selv uden vidnesbyrd, idet han gjorde os godt og gav os tegn fra himlen og frugtbare tider, mættede os med føde og vore hjærter med glæde;

¹⁸og skjøndt de sagde dette, kunde de næppe afholde mængden fra at ofre til dem.

¹⁹Medens de opholdt sig her og lærte, kom der nogle Jøder dertil fra Antiokien og Ikonion, og de forførte mængden, og de stenede Paulos og slæbte ham udenfor staden, da de mente, han var død.

²⁰Men da disciplene stode om ham, rejste han sig og gik ind i staden; og næste dag drog han med Barnabas til Derbe.

²¹Da de havde prædiket evangeliet i denne stad og gjort mange disciple, vendte de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokien.

²²De styrkede disciplenes sjæle, og paamindede dem om at blive faste i troen, og at vi gjennem mange trængsler maa indgaa i Guds rige.

²³Da de havde beskikket præster i hver menighed og holdt bøn med faste, anbefalede de dem den Herre, paa hvem de havde troet.

²⁴Saa droge de gjennem Pisidien og kom til Pamfylien;

²⁵og da de havde talet Ordet i Perge, drog de ned til Attalia;

²⁶derfra sejlede de til Antiokien, hvorfra de havde været anbefalede Guds naade til den gjerning, som de havde fuldkommet.

²⁷Men da de kom derhen og sammenkaldte menigheden, forkyndte de, hvor store ting Gud havde gjort mod dem, og at han havde aabnet troens dør for hedningerne.

²⁸Men de opholdt sig der en ikke kort tid hos disciplene.