Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 19 Bible Online

Apostelenes gerninger 19 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 19

¹Medens Apollos var i Korint, drog Paulos gjennem de øde egne og kom til Efesos, og da han traf nogle disciple,

²sagde han til dem: Modtog i den Helligaand, da i bleve troende? Men de sagde til ham: Nej, vi har ikke engang hørt, at der er en Helligaand.

³Saa sagde han til dem: Til hvad bleve i da døbte? De sagde: Til Johannes' daab.

⁴Men Paulos sagde: Johannes døbte vel omvendelses daab, idet han sagde til folket, at de skulde tro paa ham, som kom efter ham, det er paa Kristus Jesus.

⁵Men da de hørte det, bleve de døbte til Herrens Jesu navn;

⁶og da Paulos havde lagt hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, saa de talede med tunger og profeterede;

⁷men alle disse mænd vare henved tolv.

⁸Saa gik han ind i skolen og talede frit, da han i tre maaneder talede og indskjærpede, hvad der angaaer Guds rige.

⁹Men som nogle vare forhærdede og vantro og lastede denne vej for mængden, forlod han dem, og skilte disciplene fra dem, og han holdt daglig samtaler i en vis Tyrannos' pugeskole.

¹⁰Det varede i to aar, saa at alle, som boede i Asia, baade Jøder og Hellener, hørte Herrens Jesu Ord;

¹¹og Gud gjorde ualmindelig kraftige gjerninger ved Paulos' haand,

¹²saa at man endog bragte tørklæder og skjødskind fra hans legeme til de syge, og syddommene bleve fordrevne fra dem, og de onde aander fore ud af dem.

¹³Men nogle omløbende Jødiske besværgere forsøgte at nævne Herrens Jesu navn over dem, som havde de onde aander, idet de sagde: Vi besværge eder ved den Jesus, som Paulos prædiker;

¹⁴og de, som gjorde det, vare 7 sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas.

¹⁵Men den onde aand svarede og sagde: Jesus kjender jeg, og Paulos ved jeg af at sige; men i, hvem er i?

¹⁶Men det menneske, i hvem den onde aand var, foer ind paa dem, overvældede dem og fik magt over dem, saa de flygtede nøgne og saarede af dette hus. -

¹⁷Dette blev vitterligt for alle, baade Jøder og hellener, som boede i Efesos, og der faldt en frygt over dem alle, og Herrens Jesu navn blev højlig priset.

¹⁸Der kom og mange af dem, som vare blevne troende, som bekjendte og anmeldte deres gjerninger,

¹⁹og en god del af dem, som havde drevet udenomsgjerninger, bragte papirerne sammen og brændte dem for alle øjne, og man beregnede deres pris og fandt den 50.000 mark.

²⁰Saa kraftig voxede Herrens Ord og fik magt.

²¹Da dette var fuldkommet, saate Paulos sig for i Aanden at vandre gjennem Makedonien og Akaja og rejse til Jerusalem, og han sagde: Naar jeg har været der, maa jeg ogsaa se Rom.

²²Saa sendte han to af dem, som tjente ham, Timoteos og Erastos til Makedonien; selv blev han en stund i Asia. -

²³Men der blev ved denne tid en ikke ringe forstyrrelse angaaende denne vej;

²⁴thi en vis guldsmed ved navn Demetrios, som gjorde sølvtempler for Artemis og skaffede kunstnerne en ikke ubetydelig fortjeneste,

²⁵samlede disse og dem, som arbejdede ved det samme, og sagde: I mænd, i vide, at vi har vor næring af dette arbejde,

²⁶og i se og høre, at denne Paulos ikke alene i Efesos men næsten i hele Asia overtaler og afvender en stor mængde og siger, at de ikke ere guder, som gjøres med hænder;

²⁷men der er ikke alene fare for, at denne vor haandtering kommer i foragt; men ogsaa for, at den store gudinde Artemis' tempel skal agtes for intet, og at hendes storhed, som hele Asia og jorderig dyrker, skal blive nedbrudt.

²⁸Da de hørte det, bleve de fulde af forbitrelse, raabte og sagde: Stor er Efesiernes Artemis!

²⁹og hele staden blev fuld af forvirring, og de stormede endrægtig til skuepladsen, og rev Makedonerne Gajos og Aristarkos, som vare Paulos' rejsefæller, med sig.

³⁰Men da Paulos vilde gaa frem blandt folket, tillod disciplene det ikke;

³¹men nogle af Asiens øvrighed, som vare ham venlige, sendte ham bud og bade ham om ikke at begive sig paa skuepladsen.

³²Saa raabte nogle eet, andre et andet, thi forsamlingen var i forvirring, og de fleste vidste ikke, hvorfor de vare komne sammen.

³³Men de trak Alexander, som Jøderne skubbede frem, ud af hoben, men Alexander slog til lyd med haaanden og vilde holde en forsvarstale til folket;

³⁴men da de fik at vide, at han var Jøde, raabte de alle med een røst henved 2 timer: Stor er Efesiernes Artemis!

³⁵Da kæmneren havde stillet folket, sagde han: I mænd af Efesos! er der vel noget menneske, som ikke veed, at Efesiernes stad er den store gudinde Artemis' og det himmelfaldne billedes tempeltjenerinde?

³⁶og da dette er uimodsigeligt, bør vi være stille og ikke gjøre noget overilet;

³⁷thi i har ført disse mænd herhen, og de ere hverken tempelrøvere eller har spottet eders gudinde;

³⁸men dersom da Demetrios og de kunstnere, som ere med ham, har sag mod nogen, saa holdes tingdage, og der er landshøvdinger; lad dem indkalde hverandre;

³⁹men dersom i søge noget om andres ting, maa det afgjøres i en lovlig forsamling,

⁴⁰thi vi staa endog i fare for at indkaldes for oprør angaaende det idag, da der er ingen skyldig, hvem vi kunde saggive for dette opløb.

⁴¹Da han havde sagt dette, opløste han forsamlingen.