Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 2 Bible Online

Apostelenes gerninger 2 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 2

¹Da pinsedagen kom, vare de alle endrægtig der;

²og der kom pludselig en lyd fra himlen som af et voldsomt fremfarende vejr og fyldte hele huset, hvor de sag;

³og der viste sig for dem tunger som af ild, der delte sig og satte sig paa enhver af dem;

⁴og de bleve alle fyldte af den Helligaand og begyndte at tale med andre tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige.

⁵Men der var besiddende Jøder i Jerusalem, gudfrygtige mænd af alle folk under himlen;

⁶da denne lyd hørtes, kom der en mængde sammen, og de bleve forbavsede, fordi hver hørte dem tale i sit eget tungemaal;

⁷de forfærdedes og forundrede sig og sagde til hverandre: Se, ere ikke alle de, som tale, Galilæer?

⁸og hvorledes høre vi dem da, hver i vort eget tungemaal, hvori vi ere fødte?

⁹Parter, Meder, og Elamiter og de, som bo Mesopotamien, Judæa og Kappadokia, Pontos og Asien,

¹⁰Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene og de sig her opholdende Romere, baade Jøder og Jødevenner,

¹¹Kreter og Araber, vi høre dem tale om Guds store gjerninger i vore tungemaal.

¹²Men de forfærdedes alle og bleve tvivlraadige, saa den ene sagde til den anden: Hvad kan det være?

¹³men andre spottede og sagde: De ere fulde af sød vin.

¹⁴Da stod Peder frem med de elleve, opløftede sin røst og talede til dem: I Jødiske mænd og alle, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner øre til mine ord!

¹⁵thi disse mænd ere ikke drukne, som i mene; det er jo den tredje time paa dagen;

¹⁶men dette er, hvad der er sagt ved profeten Joel:

¹⁷Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Aand over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skulle spaa, eders ungersvende se syner og eders oldinger have drømme;

¹⁸ja endog over mine tjenere og tjenerinder vil jeg i disse dage udgyde af min Aand, og de skulle spaa;

¹⁹og jeg vil lade ske undere i himlen heroventil og tegn paa jorden nedentil: Blod og ild og røgdamp;

²⁰Solen skal forvandles til mørke og maanen til blod, førend Herrens store og herlige dag kommer;

²¹og det vil ske, at enhver, som paakalder Herrens navn, vil frelses.

²²I Israelitiske mænd, hører disse ord: Jesus af Nazaret, en mand paavist eder af Gud ved kraftige gjerninger og undere og tegn, som Gud gjorde ved ham, midt iblandt eder, som i og selv vide,

²³ham toge i, da han efter Guds besluttede raad og forudvidenhed var overgiven, korsfæstede ham med lovløse hænder og ombragte ham;

²⁴ham oprejste Gud, da han havde løst dødens smerter, eftersom det ikke var muligt, at han kunde holdes af den;

²⁵thi David siger om ham: Jeg havde altid Herren for øje, fordi han er ved min højre haand, at jeg ikke skal rokkes.

²⁶Derfor glæder mit hjærte sig, og min tunge fryder sig, ja ogsaa mit kjød skal hvile i haab;

²⁷thi du vil ikke forlade min sjæl i de dødes rige, ikke heller lade din hellige se forraadnelse.

²⁸Du lærte mig livets vej af kjende; du vil mætte mig med glæde fra dit ansigt.

²⁹I mænd, brødre! lader mig tale frit til eder om stamfaderen David; han er baade død og begraven, og hans grav er hos os indtil denne dag.

³⁰Da han nu var en profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at han af hans lænders frugt vil oprejse Kristus efter kjødet til at sidde paa hans kongestol,

³¹talede han i fremsyn om Kristi opstandelse, at hans sjæl ikke skulde lades tilbage i de dødes rige, eller hans kjød se forraadnelse.

³²Denne Jesus oprejste Gud, hvortil vi alle ere vidner.

³³Efterat han derfor er ophøjet ved Guds højre haand og har af Faderen modtaget den Helligaand forjættelse, udgød han ham, som i nu se og høre.

³⁴Thi David foer ikke til himmels; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre haand,

³⁵indtil jeg faaer dine fjender lagte som dine fødders fodskammel.

³⁶Derfor maa hele Israels hus vide for vist, at Gud har gjort denne Jesus, som i korsfæstede, baade til Herre og Kristus.

³⁷Da de hørte det, gik det dem til hjærte, og de sagde til Peder og de øvrige apostle: I mænd, brødre! hvad skulle vi gjøre?

³⁸Men Peder sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi navn til synders forladelse, og i skulle modtage den Helligaands gave;

³⁹thi forjættelsen tilhører eder og eders børn, og alle, som ere langt borte, saamange som Herren vor Gud vil kalde dertil.

⁴⁰Han vidnede ogsaa for dem med mange andre ord, trøstede dem og sagde: Lader eder frelse fra denne vanartige slægt!

⁴¹De, som nu med glæde optoge hans ord, bleve døbte; og der lagdes samme dag henved 3000 sjæle til.

⁴²Men de holdt sig til apostlenes undervisning og fællesskabet og brødets brydelse og bønnerne;

⁴³men der kom en frygt over hver sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene.

⁴⁴Men alle de troende vare lige og havde sit tilfælles;

⁴⁵og de solgte deres ejendomme og gods og delte det ud til alle, eftersom nogen trængte;

⁴⁶og de holdt sig hver dag endrægtig sammen i templet, og i husene brød de brødet og nød maaltidet med fryd og i hjærtets enfoldighed,

⁴⁷idet de lovpriste Gud og vare i yndest hos hele folket. Men Herren lagde daglig frelste til menigheden.