Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 21 Bible Online

Apostelenes gerninger 21 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 21

¹Men som vi skulde sejle, slede vi os fra dem og kom i lige kurt til Kos, næste dag til Rodos og derfra til Patara;

²og da vi traf et skib, som gik til Fønikien, gik vi ombord og sejlede med;

³vi fik Kypern i sigte, lod den bagbords, sejlede til Syrien og naaede Tyros; thi der skulde skibet losse.

⁴Da vi traf disciple, blev vi der en uge. Disse sagde Paulos ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.

⁵Efter disse dages forløb droge vi paa rejsen, og alle ledsagede os med kvinder og børn helt uden for staden; og ved stranden faldt vi paa knæ og holdt bøn;

⁶saa tog vi afsted fra hverandre; vi gik ombord, og de vendte hjem.

⁷Vi fuldendte vor sejlads og kom fra Tyros til Ptolemais; vi hilsede brødrene og blev een dag hos dem.

⁸Næste dag drog vi ud og kom til Kæsarea; og vi tog ind til evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham;

⁹men han havde 4 jomfrudøtre; som vare profetinder.

¹⁰Da vi blev der flere dage, kom en profet ved navn Agabos ned fra Judæa;

¹¹og han kom til os og tog Paulos' bælte, og bandt baade sine fødder og hænder og sagde: saaledes siger den Helligaand: Den mand, hvis bælte dette er, vil Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overgive ham i hedningernes hænder.

¹²Men som vi hørte det, bade baade vi og de der paa stedet ham, at han ikke vilde drage op til Jerusalem.

¹³Men Paulos svarede: Hvorfor gjør i det, græde og knuse mit hjærte, thi jeg er rede til, ikke alene at bindes, men at dø i Jerusalem for Herrens Jesu navns skyld;

¹⁴og da han ikke var til at overtale, blev vi rolige og sagde: Herrens villie ske!

¹⁵Da vi efter disse dage vare færdige, drog vi op til Jerusalem;

¹⁶men nogle af disciplene tog med os fra Kæsarea og førte os til en gammel discipel, en vis Mnason fra Kypern, hos hvem vi skulde være gjæster.

¹⁷Da vi kom til Jerusalem, modtog brødrene os med glæde.

¹⁸Næste dag gik Paulos med os til Jakob, og alle præsterne vare samlede;

¹⁹og da han havde hilset dem, fortalte han eet efter andet, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne ved hans tjeneste.

²⁰Da de hørte det, lovpriste de Gud og de sagde til ham: Du seer broder, hvor mange tusinder der ere af troende Jøder, og de ere alle nikjære for loven;

²¹men da det er indpræket dem om dig, at du lærer alle Jøder blandt hedningerne affald fra Mose og siger, at de skal ikke omskjære børnene eller vandre efter skikkene;

²²hvad er altsaa her at gjøre? Mængden vil sikkert komme sammen; thi de vil faa at høre, at du er kommen.

²³Gjør derfor det, som vi sige dig: her er fire mænd af os, som har et løfte paa sig;

²⁴tag dem med dig og lad dig rense med dem og gjør bekostning paa dem; at de maa faa raget hovedet, saa alle maa vide, at det har intet at betyde, som de har indpræket dem om dig, men at du og selv vandrer saaledes, at du tager loven i agt.

²⁵Men om de hedninger, som ere blevne troende, har vi skrevet og dømt, at de ikke skulde holde saadanne ting, kun at de vogtede sig fra afgudsofre og blod og kvalt og brud paa ægtepagten.

²⁶Saa tog Paulos de mænd med sig, og da han næste dag var bleven renset med dem, gik han ind i templet og anmeldte opfyldelsen af renselsesdagene, indtil offeret var bragt for hver af dem.

²⁷Men da de 7 dage næsten vare omme, saae Jøderne fra Asia ham i templet, oprørte hele folket og lagde haand paa ham;

²⁸og de raabte: Israelitiske mænd, hjælper! det er det menneske, som allevegne lærer alle mod folket og loven og dette sted; nu har han endog ført Hellener ind i templet og vanæret dette hellige sted.

²⁹De havde nemlig seet Trofimos fra fra Efesos i staden med ham, og de mente, at Paulos havde ført ham ind i templet.

³⁰Saa kom hele staden i bevægelse, og der blev et sammenløb af folk, og de tog fat i Paulos og slæbte ham udenfor templet, og strax blev portene lukkede. -

³¹Men da de søgte at slaa ham ihjel, kom der et budskab til høvedsmanden for tropperne, at hele Jerusalem var i bevægelse.

³²Han tog strax stridsfolk og øverster og gik med dem; men da de saae høvedsmanden og stridsfolket, lod de være at slaa Paulos.

³³Da høvedsmanden kom nærmere, tog han ham og bød, at han skulde bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort?

³⁴Saa brølte een det, en anden et andet blandt folket. Men da han intet sikkert kunde forstaa for tummelen, befalede han, at han skulde bringes til fæstningen.

³⁵da han kom til opgangen, traf det sig, at han maatte bæres af stridsmændene for folketrængselen!

³⁶thi folkemængden fulgte efter og raabte: Bort med ham!

³⁷Da Paulos skulde føres ind i fæstningen, sagde han til høvedsmanden: Er det mig tilladt at tale til dig? Men han sagde: Forstaaer du hellenisk?

³⁸du skulde dog ikke være den Ægypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte 4000 snigmordere ud i ørken?

³⁹Men Paulos sagde: Jeg er en Jødisk mand fra Tarsos, borger i en ikke ubekjendt stad i Kilikien; jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.

⁴⁰Da han tillod det, stod Paulos frem ved opgangen og slog til lyd med haanden for folket, og da det var blevet meget stille, tiltalede han dem paa hebraisk maal og sagde: