Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 23 Bible Online

Apostelenes gerninger 23 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 23

¹Paulos saae stivt paa raadet og sagde: I mænd, brødre! jeg har med al god samvittighed vandret for Gud indtil denne dag.

²Men ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa munden.

³Da sagde Paulos til ham: Gud slaa dig, din kalkede væg! sidder du for at dømme efter loven, og befaler tverimod loven at slaa mig?

⁴Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds ypperstepræst ud?

⁵Paulos sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at han var ypperstepræst; thi der er skrevet, du maa ikke tale ilde mod dit folks fyrste. -

⁶Men da Paulos vidste at den ene del var Saddukæer, den anden del Farisæer, raabte han i raadet: I mænd, brødre! Jeg er en Farisæer, og jeg dømmes for haabet og for dødes opstandelse!

⁷Men da han sagde det, blev der et klammeri mellem Saddukæer og Farisæer, og flokken blev uenig.

⁸Saddukæerne sige nemlig, at der er ingen opstandelse, ikke heller engel eller aand; men Farisæerne bekjende begge dele.

⁹Saa blev der svær raaben, og de boglærde af Farisæernes parti rejste sig, stred igjennem og sagde: Vi finde intet ondt hos dette menneske, men har aand eller engel talet med ham, lad os da ikke stride mod Gud. -

¹⁰Da der nu blev et svært klammeri, blev høvedsmanden bange, at Paulos skulde blive revet ihjel af dem, og han befalede krigsfolket at gaa ned, rive ham ud fra dem, og føre ham til fæstningen.

¹¹Natten derpaa stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig Paulos! thi som du i Jerusalem har kraftig bevidnet de ting, som angaa mig, saaledes bør du ogsaa vidne i Rom.

¹²Da det blev dag, slog nogle Jøder sig sammen og forbandede sig paa og sagde, at de vilde hverken spise eller drikke, før de havde dræbt Paulos;

¹³og de var flere end 40, der havde gjort denne sammensværgelse;

¹⁴og de gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: Vi har forbandet os paa, ikke at smage noget, før vi faaer Paulos slaaet ihjel;

¹⁵saa giver nu i tilligemed raadet høvedsmanden tilkjende, at han i morgen fører ham til eder, som om i vilde nøjere forhøre, hvad ham angaaer; men vi ere rede til at ombringe ham, før han kommer til eder.

¹⁶Men Paulos' søstersøn, som havde hørt dette lønraad, kom og gik ind i fængslet og meldte Paulos det.

¹⁷Paulos kaldte en af øversterne og sagde: Fører det unge menneske til høvedsmanden, thi han har noget at melde ham.

¹⁸Han tog ham da med sig, førte ham til høvedsmanden og sagde: Den fangne Paulos kaldte mig, og bad mig føre det unge menneske til dig, da han har noget at sige dig.

¹⁹Høvedsmanden tog ham ved haanden, gik til side og spurgte: Hvad er det, du har at melde mig?

²⁰Han sagde: Jøderne har aftalt at bede dig om, i morgen at føre Paulos til raadet, som om de vilde optage et forhør over ham;

²¹men du maa da ikke lade dig overtale af dem, thi flere end 40 mand af dem, som har forbandet sig paa, hverken at spise eller drikke, før de har ombragt ham lure paa ham,og de ere nu rede og vente paa Løftet af dig.

²²Høvedsmanden lod da det unge Menneske gaa og bød ham ikke at snakke til nogen om, at du har aabenbaret mig dette.

²³Saa kaldte han to Øverster og sagde: Holder 200 Stridsmænd rede, at de kan drage til Kæsarea, og 70 Ryttere og 200 Drabanter fra tredje Time i Nat;

²⁴og de skal have Lastdyr tilstede, for at sætte Paulos paa og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix;

²⁵og han skrev et brev af dette indhold:

²⁶Klaudios Lysias hilser den mægtige landshøvding Felix!

²⁷Denne mand, som var greben af Jøderne og vilde blevet dræbt af dem, kom jeg over med krigsfolket og udfriede, da jeg fik at vide, at han er en Romer.

²⁸Men da jeg vilde vide sagen, hvorfor de beskyldte ham, førte jeg ham for deres raad;

²⁹og jeg fandt ham indkaldt for nogle spørgsmaal af deres lov, men uden nogen beskyldning, som fortjente død eller fængsel;

³⁰men da jeg fik et vink om, at der var et hemmeligt forehavende mod manden af Jøderne, har jeg strax sendt ham til dig og forkyndt anklagerne, at de maa tale for dig, hvad ham angaaer. Lev vel! -

³¹Stridsmændene toge altsaa Paulos saaledes, som der var befalet dem, og førte ham om natten til Antipatris;

³²og næste dag lod de rytterne drage bort med ham, og de vendte tilbage til fæstningen.

³³Da de kom til Kæsarea og havde afgivet brevet til landshøvdingen, fremstillede de ogsaa Paulos for ham.

³⁴Men da landshøvdingen havde læst brevet og spurgt, fra hvad landskab han var, og havde faaet at vide, at han var fra Kilikien,

³⁵sagde han: Jeg vil afhøre dig, naar ogsaa dine anklagere komme tilstede; og han befalede at vogte ham i Herodes' pallads.