Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 5 Bible Online

Apostelenes gerninger 5 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 5

¹Men en mand ved navn Ananias tilligemed hans hustru Safira solgte en ejendom,

²og han stak en del af kjøbesummen tilside, og hans hustru var medvider deri, en del bragte han og lagde for apostlenes fødder.

³Men Peder sagde: Ananias! hvorfor har satan fyldt dit hjerte, saa du løj for den Helligaand og stak noget af markens kjøbesum tilside.

⁴Var den ikke din, da du ejede den, og var ikke det, den blev solgt for, i din magt? hvorfor satte du dig denne gjerning for i dit hjærte? du har ikke løjet for mennesker, men for Gud.

⁵Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og opgav aanden, og der kom stor frygt over alle dem, som hørte dette.

⁶Men de unge karle rejste sig, dækkede ham til, bragte ham ud og begravede ham.

⁷Men henved 3 timer derefter kom hans hustru ind, og hun vidste ikke, hvad der var skeet.

⁸Men Peder talede hende til: Siig mig, solgte i marken for den pris? Men hun sagde: Ja, til den pris!

⁹Peder sagde til hende: Hvad, ere i blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres fødder, som begravede din mand, ere for døren, og de skulle bære dig ud.

¹⁰Men hun faldt strax om ved hans fødder og opgav aanden. Men da de unge karle kom ind, fandt de hende død, og de førte hende ud og begravede hende hos hendes mand.

¹¹Og der kom stor frygt over hele menigheden og alle, som hørte dette.

¹²Men der skete mange tegn og undere blandt folket ved apostlenes hænder; og de vare alle endrægtig i Salomons buegang.

¹³Men ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket ophøjede dem; -

¹⁴men der optoges altid flere, som troede paa Herren, en mængde, baade mænd og kvinder; -

¹⁵saa at de bare syge ud paa gaderne og lagde dem paa senge og løjbænke, forat, naar Peder kom, i det mindste hans skygge kunde overskygge nogen af dem.

¹⁶Der kom ogsaa en mængde fra de omliggende stæder til Jerusalem, som bragte syge og dem, som vare plagede af urene aander, og de bleve alle helbredte.

¹⁷Men ypperstepræsten rejste sig, og alle, som vare med ham, nemlig Saddukæernes sekt, og de bleve fulde af nidkjærhed,

¹⁸og de lagde haand paa apostlene og satte dem i offenlig forvaring.

¹⁹Men Herrens engel aabnede om natten fængslets døre, førte dem ud og sagde:

²⁰Gaaer, træder frem og taler i templet alle disse livsens Ord til folket!

²¹Da de hørte det, gik de fra morgenstunden til templet og lærte. Men da ypperstepræsten og de, som vare med ham, kom, sammenkaldte de raadet og hele Israels ældsteraad o gde sendte bud til fangehuset, at de skulde føres frem.

²²Da bysvendene kom, fandt de dem ikke i fængslet, og de vendte tilbage, meldte

²³og sagde: Vi fandt vel fangehuset lukket med al flid og vagterne staaende ved dørene, men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.

²⁴Da baade ypperstepræsten, templets høvedsmand og de fornemste præster hørte disse ord, blev de tvivlraadige om dem, hvad det skulde blive til.

²⁵Men en traadte frem, meldte dem og sagde: Se, de mænd, i satte i fængslet, ere i templet og staa og lære folket.

²⁶Saa gik høvedmanden bort med bysvendene, og førte dem med sig, dog ikke med vold, thi de frygtede for folket, at de skulde blive stenede.

²⁷De bragte dem altsaa og stillede dem for raadet; og ypperstepræsten forhørte dem.

²⁸og sagde: Har vi ikke alvorlig befalet eder, at i ikke lære paa dette navn, og se, i have fyldt Jerusalem med eders lærdom, og i ville føre dette menneskes blod over os.

²⁹Men Peder og apostlene tog ordet og sagde: Man bør lyde Gud mer end mennesker!

³⁰Vore fædres Gud opvakte Jesus, som i hængte paa et træ og ombragte;

³¹ham har Gud ophøjet ved sin højre haand til en fyrste og Frelser, til at skjænke Israels omvendelse og synders forladelse;

³²og vi ere hans vidner om disse ting, men ogsaa den Helligaand, hvem Gud har skjænket dem, som lyde ham.

³³Da de hørte dette, skar det dem, og de tænkte paa at ombringe dem.

³⁴Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lærer i loven og agtet af hele folket, rejste sig i raadet og bød at føre apostlene et øjeblik udenfor;

³⁵og han sagde til dem: I Israelitiske mænd, vogter eder for disse mennesker, hvad i gjøre ved dem;

³⁶thi før disse dage opstod Teudas, som sagde om sig selv, at han var noget stort, og et antal mænd, henved 400, hængte ved ham; men han blev bortryddet, og alle, som vare overtalte af ham, adspredtes og bleve til intet.

³⁷Efter ham opstod Galilæeren Judas i folketællingens dage, og drog en god del efter sig; ogsaa han omkom, og alle, som havde ladet sig overtale af ham, bleve adspredte.

³⁸Derfor siger jeg eder nu: Afholder eder fra disse mennesker og lader dem gaa; thi er dette raad eller dette værk af mennesker, saa vil det falde sammen;

³⁹men er det af Gud, saa kan i ikek styrte det; og lader eder dog ingenlunde findes som dem, der stride mod Gud. -

⁴⁰Men de adlød ham, og kaldte apostlene, lod dem hudstryge, forbød dem at tale paa Jesu navn, og saa lod de dem løs.

⁴¹Disse gik da glade ud fra raadet, fordi de vare agtede værdige til at forhaanes for Jesu navns skyld;

⁴²og de lod ikke af daglig at lære i templet og husene, og forkynde evangeliet om Jesus Kristus.