Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 8 Bible Online

Apostelenes gerninger 8 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 8

¹Samme dag som kom der en stor forfølgelse over menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias egne, undtagen apostlene.

²Men nogle gudfrygtige mænd udbar Stefan og holdt et stort klagemaal over ham. -

³Men Saul plagede menigheden, idet han gik ind i husene, trak baade mænd og kvinder frem og kastede dem i fængsel.

⁴De, som altsaa bleve adspredte, gik om og forkyndte evangeliets Ord.

⁵Filip kom da ned til en stad i Samaria og prædikede Kristus for dem;

⁶og folket gav endrægtig agt paa, hvad der blev sagt af Filip, da de hørte og saae de tegn, han gjorde;

⁷thi af mange, som havde urene aander, gik de ud, brølende med høj røst, men mange værkbrudne og halte bleve helbredte;

⁸og der blev stor glæde i denne stad.

⁹Men en mand ved navn Simon havde før øvet trolddom i staden og forvirret det Samaritanske folk og sagt, at han selv var noget stort;

¹⁰efter han hængte alle, baade smaa og store, og sagde: Han er Guds kraft den store;

¹¹men de hængte efter ham, fordi han en god stund havde forvirret dem ved sine trolddomskunster. -

¹²Men da de trode Filip, som forkyndte evangeliet om, hvad der angaaer Guds rige og Jesu Kristi navn, bleve de døbte, baade mænd og kvinder;

¹³men ogsaa Simon selv troede, og da han blev døbt, holdt han sig til Filip og forundrede sig højlig, da han saae de kraftige gjerninger og store tegn.

¹⁴Men da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Guds Ord, udsendte de Peder og Johannes til dem;

¹⁵og da de vare komne derned, bad de for dem, at de maatte modtage den Helligaand;

¹⁶thi han var endnu ikke falden paa noget af dem, men de vare alene døbte til Herrens Jesu navn.

¹⁷De lagde da hænderne paa dem, og de modtog den Helligaand.

¹⁸Men da Simon saae, at den Helligaand blev given ved haandspaalæggelse af apostlene, bragte han dem penge,

¹⁹og sagde: Giver ogsaa mig denne magt, at, hvem jeg lægger hænderne paa, han maa modtage den Helligaand.

²⁰Men Peder sagde til ham: Dine penge være tilligemed dig til fordærvelse, da du mener at kunne kjøbe Guds gave for penge;

²¹du har hverken lod eller del i dette Ord; thi dit hjærte er ikke ret for Gud;

²²omvend dig derfor fra denne din ondskab, og bed Gud, om dit hjærtes paafund maatte forlades dig!

²³thi jeg seer dig betagen af bitter galde og besnæret af uretfærdighed.

²⁴Men Simon tog ordet og sagde: Beder i til Herren for mig, at intet af, hvad i har sagt, skal komme over mig.

²⁵Da de nu havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af Samaritanernes byer.

²⁶Men Herrens engel talede til Filip og sagde: Staa op og drag sønder paa ud den vej, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.

²⁷Saa rejste han sig og drog afsted; og se, der var en Ætioper, en hofmand, af indflydelse hos Ætiopernes dronning Kandakes, og over hele hendes skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;

²⁸nu vendte han tilbage, sad paa sin vogn og læste profeten Jesaja.

²⁹Men Aanden sagde til Filip: Gaa til, og hold dig til denne vogn!

³⁰Filip løb da til og hørte ham læse profeten Jesaja, og han sagde: Forstaaer du vel, hvad du læser?

³¹Men han sagde: Hvordan skulde jeg kunde det, uden nogen vejleder mig? og han bad Filip stige op og sidde hos sig.

³²Det afsnit af skriften, han læste, var dette: Som faaret han førtes til slagterbænken, og som lammet er stumt mod den, som klipper det, saaledes oplod han ikke sin mund;

³³i hans fornedrelse blev hans dom fuldendt, hvem kan tale om hans slægt; thi hans liv blev borttaget af jorden.

³⁴Men hofmanden tog ordet og sagde til Filip: Jeg beder dig: Om hvem siger profeten dette? om sig selv, eller om en anden?

³⁵Da oplod Filig sin mund og begyndte fra dette skriftsted og forkyndte ham evangeliet om Jesus.

³⁶Men som de drog ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: Se, her er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?

³⁸(8:37) og han bød vognen holde, og de steg begge ned i vandet, baade Filip og hofmanden, og han døbte ham;

³⁹(8:38) men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og hofmanden saae ham ikke mere; thi drog han sin vej med glæde.

⁴⁰(8:39) Men Filip befandt sig i Asdod, og paa gjennemrejsen forkyndte han evangeliet i alle stæder indtil han kom til Kæsarea.