Read Lindberg Bibelen af 1866 Apostelenes gerninger 9 Bible Online

Apostelenes gerninger 9 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

Apostelenes gerninger 9

¹Men Saus fnøs endnu med trusel og mord mod Herrens disciple, og han gik til ypperstepræsten

²og begjærede breve fra ham til Damask til skolerne, for at han, om han traf nogle, mænd eller kvinder, der vare af den vej, kunde føre dem i lænker til Jerusalem.

³Men da han paa rejsen kom nær til Damask, omstraalede et lys fra himlen ham pludslig,

⁴og da han faldt til jorden, hørte han en røst, som sagde til ham: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?

⁵Men sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

⁶Men staa nu op, og gaa ind i staden, og det skal blive dig sagt, hvad du skal gjøre!

⁷Men de mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte røsten, men saae ingen.

⁸Saul rejste sig op fra jorden, og skjøndt hans øjne vare aabne, saae han ingen; men de ledte ham ved haanden og førte ham ind i Damask.

⁹Han saae ikke i 3 dage, ikke heller spiste eller drak han.

¹⁰Men der var en discipel i Damask ved navn Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: Ananias! og han sagde: Her er jeg, Herre!

¹¹Men Herren sagde til ham: Staa op, gaa hen i den gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas hus om en mand fra Tarsos ved navn Saul; thi se, han beder,

¹²og han har i et syn seet en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne paa ham, at han skulde faa sit syn igen.

¹³Men Ananias svarede: Herre, jeg har hørt af mange om denne mand, hvormeget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem;

¹⁴og her har han fuldmagt af ypperstepræsten til at binde alle, som paakalde dit navn.

¹⁵Men Herren sagde til ham: Gaa du, thi denne er mig et udvalgt redskab til at bære mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn;

¹⁶thi jeg vise ham, hvormeget han maa lide for mit navns skyld.

¹⁷Men Ananias gik og kom ind i huset, han lagde hænderne paa ham og sagde: Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa vejen, du kom, at du skal faa dit syn igjen og blive fuld af den Helligaand;

¹⁸og strax faldt det som skjæl fra hans øjne; og i det samme fik han sit syn igjen. Saa stod han op og blev døbt, og han fik mad og blev styrket.

¹⁹Saul blev nogle dage hos disciplene i Damask;

²⁰og strax prædikede han Kristus i skolerne, at han er Guds Søn.

²¹Men alle, som hørte det, bleve forbausede og sagde: Er det ikke ham, som i Jerusalem forstyrrede dem som paakaldte dette navn, og var kommen her for det samme, at han kunde føre dem bundne til ypperstepræsterne.

²²Men Paulos styrkedes endmere, og han forvirrede Jøderne, som boede i Damask, idet han lærte, at denne er Kristus.

²³Men da en god tid var gaaet, holdt Jøderne raad sammen om at bortrydde ham.

²⁴Deres efterstræbelse blev Saul bekjendt; men de bevogtede portene baade dag og nat, for at de kunde slaa ham ihjel.

²⁵Men disciplene tog ham om natten, satte ham i en kurv og hissede ham ned over muren.

²⁶Da Saul kom til Jerusalem, søgte han at slutte sig til disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en discipel.

²⁷Men Barnabas tog ham med sig og førte ham til apostlene; og dem fortalte han, hvorledes han havde seet Herren paa vejen, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damask frit havde talet i Jesu navn;

²⁸og han gik ind med dem i Jerusalem, og talede frit i Herrens Jesu navn.

²⁹Han talede ogsaa og tvistedes med hellenisterne; men de søgte at anbringe ham. -

³⁰Men da brødrene fik det at vide, førte de ham til Kæsarea og sendte ham til Tarsos.

³¹Saa havde da menighederne fred i hele Judæa, Galilæa og Samaria, opbyggede og vandrende i Herrens frygt, og fulde af den Helligaands trøst.

³²Da Peder drog allevegne omkring, kom han ogsaa til de hellige, som boede i Lydda;

³³der traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget 8 aar til senge, da han var værkbruden;

³⁴og Peder sagde til ham: Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! staa op og red under dig! Og han stod strax op;

³⁵og alle, som vare i Lydda og Sarona, saae ham og omvendte sig til Herren.

³⁶I Joppe var der en discipelinde ved navn Tabita, som oversat hedder Dorkas; hun var rig paa gode gjerninger og almisser, hun gav;

³⁷men i samme dage blev hun syg og døde; saa vaskede de hende og lagde hende i lønkammeret.

³⁸Men da Lydda var nær ved Joppe og disciplene havde hørt, at Peder var der, sendte de 2 mænd til ham for at bede ham ikke at tøve med at komme over til dem.

³⁹Peder stod da op og gik med dem; men da han var kommen der, førte de ham op i lønkammeret, og alle enkerne stod om ham og græd, og viste ham de kjoler og klæder, Dorkas havde gjort, medens hun var hos dem.

⁴⁰Men Peder bød dem alle gaa ud, faldt paa knæ og bad; og saa vendte han sig til liget og sagde: Tabita, staa op! men hun aabnede sine øjne, og da hun saae Peder, satte hun sig op;

⁴¹men han gav hende haanden og rejste hende op. Saa kaldte han de hellige og enkerne og fremstillede hende levende.

⁴²Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.

⁴³Men han blev en god tid i Joppe hos en Simon garver.