Read Lindberg Bibelen af 1866 1 Korinterne 7 Bible Online

1 Korinterne 7 - Lindberg Bibelen af 1866 bible

1 Korinterne 7

¹Angaaende hvad i skrev til mig om, er det godt for et menneske ikke at røre en kvinde;

²men for utugts skyld have hver mand sin egen hustru, og hver kvinde sin egen mand.

³Manden vise hustruen skyldig velvillie, og ligesaa hustruen manden;

⁴hustruen raader ikke over sit eget legeme, men manden; men ligesaa raader manden ikke over sit eget legeme, men hustruen;

⁵I maa ikke holde eder fra hverandre, uden det til en tid skeer med fælles samtykke, at i kunne overlade eder til faste og bøn, og kommer atter tilsammen for at satan ikke skal friste eder ved eders afholdenhed.

⁶Dette siger jeg som raad, ikke som bud. -

⁷Jeg ønsker nemlig, at alle mennesker vare, som jeg selv er; men hver har sin egen naadegave af Gud, en saa, anden anderledes.

⁸Men jeg siger de ugifte og enkerne, at det er godt for dem, om de blive, som jeg er;

⁹men kan de ikke afholde sig, gifte de sig! det er bedre at gifte sig end lide brynde.

¹⁰Men de gifte byder, ikke jeg, men Herren: konen maa ikke skilles fra manden;

¹¹men er hun fraskilt, maa hun blive ugift eller forlige sig med manden; og manden maa ikke forskyde sin hustru.

¹²Men til de øvrige siger jeg, ikke Herren: har en broder en vantro hustru, og hun synes om at bo hos ham, saa maa han ikke forskyde hende;

¹³og har en hustru en vantro mand, og han synes om at bo hos hende, saa maa hun ikke forskyde ham.

¹⁴Den vantro mand helliges nemlig i kvinden og den vantro kvinde helliges i manden; ellers vare jo eders børn urene, men nu ere de hellige.

¹⁵Men vil den vantro fraskilles, skille han sig! Broder eller søster er ikke trælbunden i saadanne ting; men Gud har kaldet os i fred.

¹⁶Thi hvad veed du, o kvinde, om du kan frelse manden? eller hvad veed du mand, om du kan frelse kvinden?

¹⁷kun maa hver vandre saaledes, som Gud har tildelt ham, som Herren har kaldet enhver; og saaledes skikker jeg det i alle menigheder.

¹⁸Er nogen kaldet uomskaaren, dølge han ikke omskjærelsen; er nogen kaldet uomskaaren, han lade sig ikke omskjære!

¹⁹Omskjærelsen er intet, og ikke-omskjærelsen er intet, men iagttagelse af Guds bud.

²⁰Hver blive i det kald, hvori han er kaldet!

²¹Er du kaldet som træl, bekymre det dig ikke; men kan du blive frimand, foretræk dette!

²²thi den, som er kaldet i Herren som træl, er Herrens frigivne, og den, der er kaldet som fri, er Kristi træl.

²³I ere kjøbte dyrt; bliver ikke menneskers trælle!

²⁴Brødre! hver blive for Gud i den stand, hvori han er kaldet!

²⁵Om jomfruer har jeg ikke befaling af Herren; men jeg ytrer en mening som den, Herren barmhjærtig har givet at være tro.

²⁶Jeg mener altsaa, at det er godt for den forestaaende nød, at det er godt for et menneske, at være saaledes;

²⁷er du bunden til en kvinde, søg ikke at blive løst; er du en kvinde løs, søg ikke en hustru!

²⁸men giftede du dig ogsaa, syndede du ikke; og om en jomfru giftede sig, syndede hun ikke; men saadanne ville faa trængsel for kjødet; men jeg skaaner eder.

²⁹Men jeg siger dette, brødre, at tiden iøvrigt er kort, forat baade de,som have hustruer, skulle være som de, der ingen have,

³⁰og de, der græde, som de, der ikke græde; og de, der glæde sig, som de, der ikke glæde sig, og de, der kjøbe, som de, der intet eje;

³¹og de, der bruge denne verden, som de, der ikke nyde den; thi denne verdens skikkelse forgaaer.

³²Men jeg ønsker, at i maa være ubekymrede. Den ugifte bekymrer sig om, hvad der angaaer Herren, hvorledes han kan behage Herren;

³³den gifte bekymrer sig for, hvad der angaaer verden, hvorledes han kan behage sin hustru. -

³⁴Der er ogsaa forskjel hustruen og jomfruen. Den ugifte bekymrer sig for, hvad der angaaer Herren, for at hun kan være hellig baade i legeme og aand; men den gifte bekymrer sig om, hvad der angaaer verden, hvorledes hun kan behage sin mand.

³⁵Dette siger jeg til eders eget gavn, ikke forat kaste en snare for eder, men til anstand og fasthold ved Herren uforstyrret;

³⁶men naar nogen mener, det er uanstændigt for hans jomfru, naar han er over sin blomstrende alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil! han synder ikke. Lad dem gifte sig!

³⁷men den, som har sat sig fast i for i hjærtet og ikke har nogen trang, men har magt over sin egen villie og har besluttet det i sit hjærte at bevare sin jomfru, han gjør vel;

³⁸saa at ogsaa den, som bortgifter, gjør vel, men den, som ikke bortgifter, gjør bedre.

³⁹Hustruen er ved loven bunden al den tid, hendes mand lever; men er manden hensovet, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun det skeer i Herren;

⁴⁰men efter min mening er det livsaligere, om hun bliver som hun er; men jeg mener ogsaa at have Guds Aand.